Det er en stak store spørgsmål, Vilhelm Topsøe har taget sig for at behandle i romanen ‘Operasangerinden’. Hovedpersonen – sangerinden Helenes Lissner – tumler med en række pinagtige og tunge privatlivsproblemer, som igen spejles i de store politiske problemer og sammenstød, sådan som de udfoldes i Mellemøsten. Læseren møder Helene Lissner i Tel Aviv. Her skal hun synge et stort, svært parti, og læseren indføres i en sangerindes mange problemer. Holder stemmen, eller har flyveturen ødelagt den, for flyveture er noget af det giftigste, stemmer kan komme ud for?
Passer kostumet? Og er dirigenten til at arbejde sammen med? Og ikke nok med det. Det viser sig, at stedet, Tel Aviv, og de komplicerede israelske problemer også spiller ind, og her i Tel Aviv bliver Helene Lissner for første gang konfronteret med sin jødiske baggrund, som hun hidtil ikke har gået videre op i.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























