Vi har altid lært, at det vestlige samfund bygger på det gamle græske demokrati. Men måske bygger det mindre på de frie mænd, der var underkastet en blind og uafvendelig Skæbne, end på slaverne, der kunne arbejde på deres frikøb og dermed påvirke deres individuelle livsbane. Ifølge denne tankegang lagde slaverne grunden til det vestlige syn på individet, og på tiden og historien som kontinuerligt fremadskridende. Fagfilosofisk forfatterskab Det er ét af mange interessante temaer i Fredrik Långs prisindstillede roman 'Mitt liv som Pythagoras'. Tankegangen har han allerede fremsat for nogle år siden i den idehistoriske 'Vägen, vandringen och livet' (2001). Den finlandssvenske forfatter har nemlig et fagfilosofisk forfatterskab sideløbende med det skønlitterære. Han er ekspert i tidlig græsk filosofi og blev 1986 doktor med afhandlingen 'Det industrialiserade medvetandet'. Gnister og gløder Forfatteren har dermed alle forudsætninger for at skrive en fremstilling - eller forestilling - om Pythagoras' liv. Den er lærd, den har sin egen spidse ironi og ikke så få kommentarer til nutiden. Og så har den også en tone og en visuel styrke, der får det blå hav omkring Samos til at gnistre og møntsmedens metal til at gløde under hammeren. Tallenes betydning For møntsmed, det er, hvad Pythagoras først skal være, dengang for ca. 2.500 år siden, hvor pengeøkonomien var i sin vorden. Dette konkrete udgangspunkt for Pythagoras' liv er baggrunden for hans senere filosofi om, at »tallene er altings væsen«. Pythagoras' læresætning husker vi fra matematikundervisningen, men ham selv ved man ikke så meget om. Hjælperen Zalmoxes Han vokser op på Samos med møntmesteren Mnesarchos som far, men ifølge mange myter og egen selvforståelse er han jomfrufødt med guden Apollon som far. Det er ikke den eneste Jesusparallel. Senere sendes han til Milet for at blive smed og rejser videre til Egypten for at studere, dvs. blive religiøst oplært. Efter fordrivelsen som følge af krig lever han en årrække som slave i Babylon, inden han vender tilbage til Samos for endelig at havne i Kroton i Syditalien, hvor han grundlægger sin læreskole med slaven Zalmoxes som praktisk hjælper. Allá Don Quixote Vi får lejlighed til at kigge Fredrik Lång i kortene, for romanen er forsynet med noter, morsomme og lærerige, der også giver os indblik i, hvordan Lång bruger det historiske og filosofiske stof - og overskrider det. En filosof skrev ikke selv noget ned, det gjorde hans elever. Og jo mere verdensfjernt Pythagoras opererer, desto mere agerer hans slave Zalmoxes. I anden del af romanen er det Zalmoxes, der fortæller, bl.a. om, hvordan de får skolen i Kroton i gang. Det er ham, der sørger for det praktiske og mesterens ro - og romanens humor. Spillet mellem de to er ikke uden lighed med Don Quixote og Sancho Panza. Spydstik til nutiden Sådan vejleder slaven sin herre, når der f.eks. skal hverves elever til skolen: »Viden er det nye honnørord, har jeg sagt, at Pythagoras skal sige. Viden og uddannelse. Vi lever i et videnssamfund, har jeg sagt, at han skal sige. Fægtning, slagsmål, støvede brydekonkurrencer og hestevæddeløb er ude. Det er noget, udannede barbarer foretager sig. Nu lever vi i et informationssamfund, opfordrer jeg ham til at sige. Det er kommunikation, det gælder. Det er det nye. Kommunikation og uddannelse«. Det lyder jo ret bekendt, og sådan er der mange spydstik til nutidens trends og jargon. Tallenes renhed Fredrik Lång har skrevet en meget rig roman, hvis blanding af livfuld skildring og lærd ræsonnement er iøjnefaldende og helt usædvanlig i nordisk litteratur. Den gør indtryk ved at etablere de omfattende forbindelseslinjer mellem handel og pengeøkonomi som grundlag for matematikkens udvikling og dermed hele vores kultur. Og så viser den en hel del om, hvad magt er, og hvordan beskæftigelse med noget så rent som tal alligevel er farligt i en religiøs verden med ganske særlige forestillinger om tingenes orden og harmoni.