Hvis man elsker John Irvings tragikomisk drejede historier og hang til det bizarre, vil man ikke blive snydt af hans nye roman - for nu at udtrykke det sådan. Det findes nemlig til overmål i den meget lange og udstrakte fortælling om Jack Burns liv, fra han som fireårig rejser rundt med sin skotskfødte mor til nordeuropæiske havnebyer, til han som feteret skuespiller og drejebogsforfatter gentager samme rejse, med samme formål: at finde den far, hans mor også var på jagt efter, da Jack var lille. Forførelse Jacks mor Alice er tatovør. Den flygtende far er organist, besat af at spille på de store europæiske orgler, forføre sine kvindelige elever (Alice var en af dem) og få tatoveret noder og verslinjer fra sine elskede musikstykker på kroppen. Igennem et år rejser Jack og Alice med tatovørnålene i hans fodspor. Jack er umådelig smuk og sin fars udtrykte billede, og som han bliver han en kvindeforfører. Men alt er ikke, hvad det giver sig ud for - denne romans motiv - for er det ikke snarere pigerne og kvinderne, der forfører Jack - ja, rent ud forgriber sig på ham? Og er moderen den stakkels forladte hustru og faderen den undvegne skurk, eller er det omvendt? Mr. Penis Efter rejsen gennem København (Tatoo-Ole i Nyhavn), Stockholm, Helsinki, Oslo og endelig Amsterdam, hvor Alice praktiserer med andet end nålene, ankommer vi til Jacks opvækst i Toronto, først på en skole fortrinsvis for piger. Her udvikles hans skuespillertalent gennem endeløse opsætninger af dramatiserede romanklassikere, som lærerinden miss Wurtz med en gammel forbindelse til hans far indstuderer med Jack i kvinderollerne, inden han kommer på diverse drengekostskoler. Alice er nemlig flyttet sammen i et lesbisk forhold til moderen til den ældre veninde fra skolen, som Jack får, Emma. Emma er ligesom de andre store piger særdeles interesseret i Jacks tissemand, hvad rengøringskonen også er. Rengøringskonen forgriber sig på Mr. Penis, som hun kalder det organ, der nærmest bliver romanens hovedperson i denne midterdel af romanen. Tissemandsholderi En stor del af bogen er historien om de seksuelle overgreb, der fylder Jacks tidlige barndom - og giver ham en forkærlighed for ældre kvinder? Sex er en mægtig drivkraft, også i sine mere kuriøse former som Emmas »tissemandsholderi« - bogens betegnelse for, at Emma holder om Jacks erigerede lem under gennemsynet af alle de film, hun skal se som filmstuderende. Videre kommer deres forhold ikke, selv om de som voksne bor sammen, for hun lider af vaginisme efter moderens kærestes overgreb på hende som barn. Langvarig affære En klassisk historie om seksuelle overgreb er romanen ikke. For den drukner sine pointer, selv om udsagn, som at vores barndom »stjæles fra os i flere omgange, både mærkbart og i det skjulte«, taler om den ulykkelige seksuelle prægning, de tidlige oplevelser afsætter. Og romanen er kun på skrømt en historie om den forsvundne, fraværende far - også en fast ingrediens i mange moderne romaner. Fokus fortoner sig så sært og opløses i mere eller mindre bizarre optrin i denne roman, der så gavmildt deler ud af skildringer af alt muligt lige fra tatoveringsmotiver og -teknikker, orgler, brydning, skoler, film, byer og hoteller til en hærskare af bipersoner. Der ligger en del lokalkolorit gemt her, men ærlig talt: vi får det samme at vide 117 gange. Jack går til psykiater, og hun bruger en teknik med at få ham til at fortælle alt kronologisk og i detaljer. Dermed har hun indtjeningen i orden, for det må jo blive en langvarig affære. Samme teknik bruger Irving i sin roman, og med samme resultat. Den er slet og ret for lang, og han ødelægger sit stofs kerne. Det siges, at Irving hader redaktører og anmeldere og aldrig lytter til dem. Han kunne med fordel have lyttet - i hvert fald til den første gruppe.