Det er en umådelig smuk historie. Den om den skotske forfatter Robert Louis Stevenson, konen, sønnen og romanen 'Skatteøen'. Stakkels Stevenson, traumatiseret af en puritansk-calvinistisk barndom i Edinburgh, kvindesky til det hysteriske, dødsdømt af en stædig tuberkulose, er rastløst ustandselig på farten efter rejsebeskrivelser og lidt helbredelse. Så forelsker han sig i den enlige amerikanske mor Fanny Osbourne, samme sted og samme år som vor egen P.S. Krøyer i 1879 tegner ham som brystsyg poet lige uden for Paris. Robert rejser efter Fanny til San Francisco, og selv om lægerne siger, han vil dø om føje tid, gifter han sig med Fanny. Hendes medgift er at gøre ham lykkelig, forlænge hans liv med fjorten år og gøre ham til en elskelig far for stedsønnen Lloyd. En klassikers fødsel I 1881 regner det som sædvanlig i Skotland. Familien Stevenson er på ferie for at besøge fars hjemegn. Men knægten keder sig, og stedfaderen kommer med klicheen om, at det gør intelligente mennesker altså aldrig. Og for at bevise sin slidte tese begynder han sammen med Lloyd at tegne et skattekort. Skattekortet bliver til sørøverhistorien om dets brug, baggrund og fortid. Pø om pø bliver kortet til en føljeton om en gruppe mennesker, som i det gode skib 'Hispaniola' og under farlige vilkår med forræderi og fiduser sejler ud for at finde kaptajn Flints nedgravede skat, sådan omtrent i midten af 1700-tallet. En bestseller og siden en klassiker er født. Romanen 'Skatteøen' kommer ud i 1883 med en kærlig dedikation til sønnen Lloyd, hvis drengesind har været blækket i Stevensons pen og hvis barnlighed er fortællingens syntaks. Postmoderne pastiche Thi 'Skatteøen', som Forlaget Sesam nu udgiver i en lækker uforkortet udgave, flot oversat og med Robert Ingpens meget indsmigrende illustrationer, er alt i alt og fra start ment som en drengebog, dog langtfra forbudt for piger. Bortset fra fortælleren og drengen Jim Hawkins' bekymrede mor og så Lange John Silvers savnede negerkone er romanen simpelt hen både støvsuget for kvinder og kærlighed! Jeg tror aldrig, jeg har læst en mere aseksuel roman, hvor denne 'kedelige mangel' i historiens design ikke betyder en beskøjt eller en disse. Tværtimod er der en fængslende styrke i stilen og intrigen. Sønnen er dog ikke ene årsag til dette aspekt; dette skyldes endvidere også en moderne forfatters forståelse for den tidlige romanforms naive fortællerstemme. Faktisk sidder vi her med verdens første postmoderne pastiche, en metaroman, som er sin egen nostalgiske form bevidst. Skotlands selvstændighed 'Skatteøen'er Jims (dannelses)historie, men for os (voksne?) læsere er det den etbenede sørøver og kok Lange John Silver, som bliver den absolutte hovedperson. Og det er ikke kun danskere - såsom Tom Kristensen, Hans Kirk og sangeren Sebastian - som tolker Silver som den dæmoniske oprører, den sentimentale kyniker og selv symbolet på outsideren, som har råd til gratis rummelighed uden at gå på kompromis med pirateriet! Siden skulle Silver dukke op andre steder i forfatterskabet. Som Alan Breck Stewart i 'Kidnappet' og som den forfulgte 'stuartske' frihedskæmper i 'Junkeren fra Ballantrae'. Nok reflekterer disse personer Stevensons egen rebelske ungdom i det bigotte Edinburgh, men afspejler også skotten Stevensons sympati for den totale selvstændighed, Storbritannien stadigvæk skylder Skotland! Sligt kerer selvfølgelig ikke skibsdrenge, sørøvere og andre fribyttere sig om, når de tager hyre og står til søs. Så lad ankeret gå og huggerten hugge! Læs 'Skatteøen' igen, gerne højt for husets børn og andre, som aldrig har kølhalet deres indre pirat med træben og klap for øjet. Men vid, før du kaster los og sætter sejl: »... kun en af hele besætningen kom hjem/ skønt de stak til søs med hundred fem!«.