På internettet findes en hjemmeside skabt af en amerikansk mor, som har mistet sit barn. Til trøst for sig selv og andre har hun aftrykt digtet 'The Dying Child', og under digtet står: 'Author unknown' - ukendt forfatter. Polemisk pointe Johan de Mylius fortæller historien i forordet til sit prægtige udvalg af H.C. Andersens tekster (866 sider for 299 kr.!), og han har en polemisk pointe: Andersens digt om 'Det døende barn' bliver læst verden over, og man behøver virkelig ikke vide noget som helst om hans liv og levned for at værdsætte de rørende og mærkeligt fuldendte linjer, som den kun 21-årige og alt andet end fuldendte digter skrev i 1826. Og Johan de Mylius' gode pointe tåler endda at skærpes: Hvis nu nogen havde stillet en bunke bindstærke biografier, et helt H.C. Andersen-år samt en gallafest i Parken op foran digtet, havde den amerikanske mor så nogen sinde fået øje på det? Er al den biografiske og fødselsdagsfestlige hurlumhej med til at åbne Andersen for alverdens læsere, eller spærrer det tværtimod? Mest for voksne Det er selveste tidsånden, vi her er oppe imod - tiden vil have biografier! - så personligt orker jeg ikke så meget polemik. Tidsånden går nemlig over af sig selv. Men man kan altså godt, med Johan de Mylius, vove »den kætterske tanke, at Andersens litterære værker ikke nødvendigvis behøver at blive bundet op på hans person, på hans biografi«. Som bekendt klarer Shakespeare sig udmærket, uden at vi ved et suk om, hvem han var - vi ved ikke engang, om han hed Shakespeare. Andersen hed til gengæld Andersen, derom hersker ingen tvivl. Og som Mylius også påpeger, så hed han som voksen H.C. Andersen i en sådan grad, at han ligesom slet ikke fandtes som andet end digteren af dette navn. Heller ikke i egen bevidsthed. Han havde levet, nu skulle der skrives. Og ambitionen med den kolossale bog, Johan de Mylius her lægger foran os, er at føre os, læserne, til Andersens skrevne ord i alle de mange genrer, han bevægede sig i: digte, drama, selvbiografier, rejseskildringer, romaner, breve ... nå ja: og eventyr. Men eventyr i mange genrer, hvoraf dem for børn kun er en forsvindende lille del. Johan de Mylius har en anden pointe med sit tekstudvalg, en pointe, som vil kunne genfindes i Harold Blooms festforedrag andetsteds her i sektionen: H.C. Andersen skriver altovervejende ikke for børn. Kyndige bemærkninger Og nu kan man så sætte denne kompakte bog op på hylden og vide, at hvis man lige vil finde et centralt uddrag af 'En digters bazar', eller 'Tante Tandpine', eller før omtalte digt eller, altså, små tusind siders andre tekster, så står de her. Og de står her med Johan de Mylius kyndige sidebemærkninger, som »ikke afspejler det biografiske«, men ikke desto mindre sætter dem i forhold til »alle de store livsafsnit«. Her skal man ikke være særlig skarpsindig for at få øje på Johan de Mylius' egen rem af den biografiske hud, men alt forladt: 'HCA - et livs digtning' vil blive stående på min hylde som en af de dejligste og nyttigste Andersen-bøger, det 200-år har affødt.