Det er over 50 år siden, at Alfred Kinsey rev amerikanernes sexliv ud af skabet og blotlagde dem med en insektforskers nidkærhed i afhandlingen om 'Sexual Behavior in the Human Male'. Ikke alle bifaldt hans videnskabelige landvindinger, men Kinseys bidrag til det 20. århundredes forskning er ubestridelig. Det er takket være ham, at vi i dag ved, at de fleste mænd masturberer jævnligt, at kvinden topper seksuelt midt i hendes tredivere, og at sex - al mulig slags sex - er helt naturligt. Videnskab og virkelighed Sex var faktisk så naturligt for Kinsey - eller 'Professor Sex', som han blev kaldt af udenforstående - at han ikke opretholdt en professionel distance til sit fag, men i stedet rask væk blandede de private tilbøjeligheder med studieobjekterne. Samtidig måtte han udadtil opretholde en facade af akademisk agtværdighed for at få sig selv og sin nye videnskab taget alvorligt af omverdenen. Og det er i krydsfeltet mellem de to drivkræfter - på den ene side troen på videnskabens fremskridt og den frie forsknings ret og på den anden side den pragmatiske omgang med den verden, der skulle bistå dette historiens vendepunkt - at T. C. Boyles nye roman udspiller sig. Knæfald for Kinsey The Inner Circle' fortælles af John Milk, en fiktiv assistent, der på forskellig vis fungerer som Kinseys højre hånd. Han hjælper den ambitiøse professor med at indsamle materiale og nedskrive de præcise detaljer omkring forsøgspersoners seksuelle erfaringer ud fra devisen: »Vi er ikke moralens vogtere, men fører blot data til protokols«. Derudover går han til hånde som gartner i den have, som sexguruen ynder at dyrke sådan helt naturligt i det bare ingenting. Og når videnskabsmanden pludselig overvældes af naturens drifter, står Milk også til rådighed med de seksuelle ydelser, selv om det ikke ligefrem er noget, han har lyst til. Men Milk er den fødte tjener, der hellere vælger at udslette sig selv end risikere, at hans herre fremstår mindre i omverdenens - og hans egne - øjne. Konsekvensen af Milks totale knæfald for Kinsey er, at også hans elskede, Iris, må udslettes i processen, og det er på mange måder hendes tabshistorie, som 'The Inner Circle' handler om. Videnskab i egoets navn Det er nemlig fremskridtets - her: den seksuelle frigørelses - ofre, som er bogens tema, og de afhuggede følelser og bristede hjerter, der ligger og flyder i de videnskabelige landvindingers kølvand. Det er ikke, fordi Boyle er snerpet - nogle steder kan hans løsslupne prosa endda siges at være en sand hyldest til seksuallivets store befrier - men det er eros' destruktive magt og Kinseys dobbeltmoral og selviskhed, der er fokus for hans bog. I det perspektiv føres videnskaben ikke i humanitetens, men i egoets navn, og hvad der er »helt naturligt« viser sig at være den stærkes rovdrift på den mindre stærke. Voyeuristisk fornøjelse Det er da også med en omskrivning fra naturens verden, at Milk et sted vælger at beskrive Kinsey-gruppens bidrag til videnskabens historie, der går ud på at udspørge folk om deres allerinderste hemmeligheder: »At give os deres livshistorier var det samme som at give os deres inderste sjæl, og at eje den sjæl gav en følelse af storhed - vi voksede som kannibaler med indtagelsen af hvert af vores ofre«. Det er den vilje til viden og vilje til magt, der driver Kinsey gennem årtiers utrættelig forskning - og hvad der driver læseren igennem den voyeuristiske fornøjelse, som 'The Inner Circle' også er.