Under en udgravning i omegnen af Napoli finder arkæologerne en bronzealderkrukke indeholdende nogle fragmenter af en af de tavler, som Moses bragte med sig ned fra Sinai-bjergets top efter sit møde med Gud. Som om det ikke var nok, optræder der lige under det tiende bud nogle tegn, som først tolkes som et hidtil ukendt elvte bud, men som ved nærmere granskning viser sig at angive en position i det ydre rum. Gud var ikke Gud, men en gæst fra en hidtil ukendt planet. Både jødedommen og kristendommen risikerer dermed at miste deres grundlag, med alt hvad det kan medføre af åndelig, social og geopolitisk uro. Utroværdige personer Det er en lovende begyndelse på en arkæologisk science fiction-historie, som inddrager både CIA, Vatikanet, mafiaen og en hoben andre af konspirations-universets hovedaktører. Men desværre holder historien ikke, hvad den lover. Dels fordi personerne er for klicheagtige og utroværdige, og dels fordi forfatteren i sin iver efter at imponere med al sin detailviden om våben, private jetfly, champagne, kaviar, sumerere osv. mest opnår at kede læseren. Retskrivningsproblemer Et andet nok så alvorligt problem er, at 'Det 11. bud' mildt sagt ikke er særligt velskrevet. Under læsningen får man en fornemmelse af, at bogen i virkeligheden er skrevet på amerikansk og sjusket oversat til dansk. Der er et væld af anglicismer, lige fra »konservatorium« i stedet for »vinterhave« til udtryk som »at nagle en forbryder«, »romersk lov« i stedet for »romerretten«, »researcher« i stedet for forsker (i en universitetssammenhæng), »cuneiform« for »kileskrift«, »alterdrenge« for »kordrenge«, »i deres søvn« i stedet for »mens de sov« og mange andre. Dertil kommer så problemer med dansk retskrivning ({rdquo}klods hold{rdquo}, »scenerne« for »senerne«) og idiomatik ('lad os ikke kløves på ord') og en skamløst udstillet uvidenhed om italienske forhold. Professionalisme? Det sidste er særligt ødelæggende, eftersom romanen hovedsageligt foregår i Italien, og de fleste af dens personer er italienere. Italienere hedder hverken Guiseppe eller Cynthia, men Giuseppe og Cinzia, de siger hverken buena sera, bueno sera eller buena notte til hinanden, men derimod buona sera og buona notte, flertalsformen af carabiniere er både på dansk og italiensk carabinieri og ikke carabinieris, aviazione staves ikke aviatione, og Italien har ikke noget forbundspoliti. Forfatteren hylder i sit efterskrift »People-folkene« som »det mest professionelle team«, han nogensinde er stødt på. Den professionalisme har de i hvert fald ikke brugt på at redigere hans bog.