Præambel, redaktionsgruppe, rapporteur, look-alike-princippet og havretskonvention er ikke ord, der plejer at optræde i skønlitteraturen. Der er ikke megen umiddelbar poesi i dem, og den verden, som de hører hjemme i - eksperternes, embedsmændenes og diplomaternes - ses kun sjældent som andet end ret overfladisk skitserede kulisser. En af grundene er vel, at de allerfærreste forfattere har nogen direkte erfaring med denne del af virkeligheden, som jo ellers hverken er specielt lille, ubetydelig eller - kan man nu læse hos Hans Jakob Helms - blottet for menneskelig intensitet og drama. Fra møde til møde Helms skriver på erfaringerne fra 25 år som embedsmand i bl.a. det grønlandske hjemmestyre og lige så mange års deltagelse i internationale møder og forhandlinger. Den navnløse jeg-fortæller i 'Dansen i Genève' har en lignende karriere, og bogens seks lange fortællinger følger ham fra møde til møde, fra Nordatlanten til Danmark, Afrika, Sydamerika, USA og Schweiz, hvor han repræsenterer Grønlands interesser i forhandlinger om bl.a. beskyttelse af miljøet og havpattedyrene, om internationale arbejdsmarkedsregler og om de oprindelige befolkningers rettigheder. Konferencernes ritualer Den fortsatte historie om disse forhandlinger, som aldrig egentlig afsluttes, men går fra det ene delresultat til det andet under skiftende politiske konjunkturer, udgør bogens ene gennemgående hovedspor. Helms skildrer, hvad der foregår på møderne og i deres periferi, så forhandlingernes mekanik og konferencernes formalia og ritualer bliver forståelige og spændende. Læseren følger spillet og ser hovedpersonen, som i begyndelsen står temmelig famlende over for alle de skjulte dagsordener og usynlige alliancer, blive gradvis dygtigere til det, og forstår samtidig, hvor meget der står på spil ude i realiteternes verden: Når sælfangst pludselig bliver et tema i den tyske valgkamp, kan det få meget alvorlige konsekvenser for den grønlandske økonomi. Svær at placere Hovedpersonen spiller ikke bare spillet for sportens eller karrierens skyld, men fordi han ønsker at gøre en forskel: Han tror på værdien af de interesser, som han forsvarer, og han vil gerne være med til at skabe en mere velordnet og retfærdigere verden. Fortællingernes andet spor er hovedpersonens møder med de landskaber, kulturer og mennesker, som han møder på sine rejser, og de konfrontationer med sig selv, som møderne giver anledning til. Han er født i Grønland af danske forældre, hvilket ikke giver ham selv særlige identitetsproblemer, men ofte gør ham vanskelig at placere for andre. Elegant og uden manerer Identiteten udfordres og udforskes i mødet med den sydlige halvkugle: I Botswana, hvor han mod sin vilje er en rig, hvid mand, hvis solidaritet med den sorte befolkning ikke alle tager for gode varer. Og i Argentina, hvor en dramatisk lokal skønhed viser ham skjulte sider af landets politiske og økonomiske system og ikke mindst af hans egen seksualitet. Det er et heftigt møde, der sætter sig spor på både krop og sjæl. Hans Jakob Helms skriver klart og elegant og uden manerer. Han ved, hvad han skriver om, og hvor han vil hen med det, og som læser nyder man godt af hans skarpe blik og sans for nuancer i sprog og gestus og af hans evne til at veksle mellem en humor a la 'Javel, hr. minister' og et stærkt og varmt nærvær.