0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guds ælling

Louis Jensen fortæller om en digter, der drømte, at bogstaverne stak ild i papiret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Tinhjerte og ællingefjer' er en af de tidligste udmeldinger fra HCA-pengetanken, der vist er større end von Ands.

Bogen trykkes med støtte i et astronomisk oplag på 16.000 og fordeles til bl.a. landets amtscentraler.

Titlens hjerte og fjer antyder, at det er Louis Jensen, som har skrevet historien.

Bankende hjerte
Det er svært at fortælle dette livs eventyr på ny! Louis Jensen vælger dialogens form, (som han tidligere gjorde i sin bog om arkitektur, 'Et hus er et ansigt').

En dreng udspørger sin lidt nørdede far, der dyrker H.C. Andersen som »Danmarks største digter nogensinde«. Så det er ikke til at undgå, at far docerer, men så tænker drengen blot på Marie, som han kysser undervejs i den daglange samtale.

Det er en ægte Louis Jensen med sådan et bankende hjerte. Marie popper rutinemæssigt op på hver anden side i drengens tanker, men kobles alligevel ikke overbevisende til Andersen.

Gud og barnet
Resten er ren guld(alder). Louis Jensen lader far og søn pingponge sig igennem aspekter ved Andersens liv og tid. Der er to nøgleord i beretningen: Gud og barnet. De smelter sammen, da digteren finder sin digterstreng. Det er drengen, der taler:

»Jeg ser det for mig: Gud finder hans stemme og rækker den ned gennem skyerne og lægger den på hans tunge. Derfra går den ned i armen, ud i fingrene, ind i pennen, ind i blækket og ned på det hvide papir«. Det er dét billede, drengen ser, da de to er færdige med at snakke om, hvorfor H.C. Andersen er »særlig god«.

I familien Collin syntes de som bekendt bedre om Hertz og Heiberg. »Var de to bedre?«, spørger drengen. »De var gode«, siger far Jensen, »men slet ikke som H.C. Andersen. Men de stavede bedre, og deres sprog var mere almindeligt«.

Tabu-emner
Louis Jensen har valgt at fortælle om de andersenske rejser, drømmene og de mange tårer. Livet igennem popper Meisling op om natten sammen med den gamle Collin og frygten for sindssygen. Men også denne hér: »Drømte at jeg skrev og Bogstaverne stak Ild i Papiret«.

Forfatter og far har valgt at lade disse to emner ligge: søsteren og den eventuelle kongelige afstamning. Andersens seksualitet bliver berørt og benægtet. Dialogen er rap og velstyret, og den korte tekst er fuld af detaljer - Andersen spiste ikke svinekød - og undren over, om den berømte seddel med »Jeg er ikke død« monstro var på tysk, når digteren var i Tyskland.

Der er en dyb forståelse og samhørighed imellem Jensen og Andersen. De skriver også begge to eventyr for børn! Eventyr, som man kan bruge et helt liv på at forstå. Eventyr, som er kommet med drømmenes billeder. Det hele kan siges meget kort som i bogens titel. Tinhjertet taler om en kærlighed, som ikke blev fuldbyrdet, og ællingefjeren fortæller om den bange sjæl nedenunder den høje hat.

Større end sine sko
Det er, som om H.C. Andersen først i disse år folder sig helt ud for børnene som Hans Christian Andersen. Den store ærbødighed og hans eget livs eventyrlighed synes hidtil at have været stof nok.

Med Lilian Brøggers talrige tegninger til Hjørdis Varmers biografi 'Den fattige dreng fra Odense' fra 2001 blev porten sparket ind til en ny måde at anskue og elske og forstå digteren på. Det er, som om hans dybder og farlige farvande er blevet til at forklare først nu.

Louis Jensen fremstiller digteren som et kompliceret og rastløst menneske, der er større end sine sko (selv om de var store nok). Han er et Guds barn med pennefjer i stedet for vingefjer. Hér er 'Danmarks største digter nogensinde' i nye klæder.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement