Forhåbentlig afslører jeg ikke for meget ved at røbe at Mma Precious Ramotswe og Mr. J.L.B. Matekoni ikke bliver gift i fjerde bog om de rare, retsindige folk i Botswana. De er stadig harmonisk forlovede, og Mr. J.L.B. Matekoni , der som vi husker, har automobilværkstedet 'Tlokweng Road Speedy Motors', er over sin depression. Men friet har han ikke. Der skal jo også være noget til de følgende bind. Almenmenneskeligt dilemma Men forfatteren, skotske Alexander McCall Smith, sparer påfaldende på stoffet i 'Kalahari Kursus i maskinskrivning for mænd'. Det bliver lidt for tydeligt, at der økonomiseres. For eksempel kunne han godt have udfoldet historien om den nydelige, men ikke så viljestærke mand, der gør kur til den ikke så kønne, men kloge Mma Makutsi. Her er et dybt almenmenneskeligt dilemma - også om de kønsrolleproblemer, der hele tiden strejfes som en rokketand med tungen - men det vælger McCall Smith udelukkende at udspille på det let satiriske plan. Det samme gælder den brovtende mandlige konkurrent til Damernes detektivbureau, som også bare løber ud i sandet. Og problemerne med deres lille adopterede dreng, der pludselig viser voldsomme aggressioner, løses lovlig sukkersødt og enkelt. For langt mellem snapsene Damedetektivserien skal absolut bekræfte læseren i verdens (og især nationalstatens Botswanas) grundlæggende sammenhæng, og den er stadig hyggelig at læse, men det bliver i længden for tandløst. Især fordi rutinen og gentagelserne skinner igennem i denne fjerde bog (nye læsere skal kunne begynde her) og fordi der er for langt mellem snapsene. Men de er der, nogle skaber spænding, andre latter, og nogle af dem fremkalder endda rørelsens tårer, og for det tilgiver man mange siders tomgang. Men snart ikke flere.