I 1696 blev Englands - og måske alle tiders - største naturvidenskabsmand, sir Isaac Newton, udnævnt til leder af rigets mønt og fik dermed det formelle ansvar ikke blot for fremstillingen af mønter, men også for at bekæmpe falskmøntnere og møntbeklippere og alt, hvad der ellers kunne true den store møntreform, der skulle redde den engelske økonomi, som var hårdt trængt af en krig mod Frankrig. Posten som chef for mønten ansås almindeligvis for en mulighed for at hæve en god løn og diverse bestikkelse samt for at få en fribolig, som man kunne leje ud, uden at man behøvede at røre en finger. Det havde man folk til. Newton overraskede alle, ikke mindst falskmøntnerne og beklipperne, ved at gå til sin nye opgave med stor nidkærhed og energi. Han anskaffede sig et omfattende net af meddelere og lod sig udnævne til fredsdommer i det meste af Sydengland og fik mængder af misdædere fængslet eller henrettet. Han gjorde også et fornemt stykke arbejde for at effektivisere mønten og gennemføre den store møntreform.
Møntens bagside
Lyt til artiklen
