0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Møntens bagside

Med videnskabsmanden Isaac Newton blandt mordere og møntfalsknere i 1600-tallets London.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1696 blev Englands - og måske alle tiders - største naturvidenskabsmand, sir Isaac Newton, udnævnt til leder af rigets mønt og fik dermed det formelle ansvar ikke blot for fremstillingen af mønter, men også for at bekæmpe falskmøntnere og møntbeklippere og alt, hvad der ellers kunne true den store møntreform, der skulle redde den engelske økonomi, som var hårdt trængt af en krig mod Frankrig.

Posten som chef for mønten ansås almindeligvis for en mulighed for at hæve en god løn og diverse bestikkelse samt for at få en fribolig, som man kunne leje ud, uden at man behøvede at røre en finger. Det havde man folk til.

Newton overraskede alle, ikke mindst falskmøntnerne og beklipperne, ved at gå til sin nye opgave med stor nidkærhed og energi. Han anskaffede sig et omfattende net af meddelere og lod sig udnævne til fredsdommer i det meste af Sydengland og fik mængder af misdædere fængslet eller henrettet. Han gjorde også et fornemt stykke arbejde for at effektivisere mønten og gennemføre den store møntreform.


Blandt Newtons medarbejdere var en vis Christopher Ellis, om hvem man ikke ved ret meget, men som Philip Kerr meget snedigt har valgt at gøre til historiens fortæller. Med Kerr som dr. Watson - om end en mere skørtejagende og våbenkyndig sådan - og Newton som en veritabel Sherlock Holmes udfolder Kerr en flot historie om mystiske mord med alkymistisk-symbolske undertoner, indviklede møntintriger og religiøse stridigheder mellem huguenotter, katolikker og engelske protestanter (Newton hældede selv til den forbudte arianisme, der ikke anerkendte Kristi guddommelighed).

Trods det meget blod, slagsmålene, skyderierne og fægtekampene er 'Mørkt stof' bestemt ikke nogen actionroman. Handlingen skrider fremad i et roligt tempo, og Kerr giver sig god tid til at vise læserne rundt i London anno 1696. Det gør han med et væld af detaljer, som tilsammen giver et meget levende indtryk af byens topografi og liv.

Newtons mønt havde til huse i Tower of London, en dyster og gådefuld lokalitet fuld af spøgelser og bureaukratiske trakasserier, som Kerr udnytter på bedste vis. Historiske personer som Daniel Defoe og Samuel Pepys er interessante bipersoner.


Bogen lever ikke op til sin undertitel. Vi får ikke meget at vide om mennesket Newton, men får til gengæld et indtryk af ham som videnskabsmand og af den verden, han virkede i. Langt mere levende er fortælleren Christopher Ellis, der betragter den store mand med behørig undren og ærbødighed og forsøger at lære mest muligt af ham, når han da ikke lige har travlt med at gå i seng med geniets søde niece.

Ole Lindegård Henriksens oversættelse har en diskret arkaiserende tone, som fungerer meget fint og yder Ellis' sympatiske fortællerstemme fuld retfærdighed.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu