0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fagre nye liv

Hvorfor ikke bare gå fra konen og tage børnene med?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en aldeles rædselsfuld neurotiker, Lars er gift med i Susanne Stauns nye roman 'Langt fra mig'.

Kris er en hønemor af værste skuffe, sådan en, som ikke kan holde ud at se sine børn gøre noget som helst sjovt, fordi det sætter en indre katastrofefilm i gang. Hvad kunne der ikke ske? Og så gumler hun Nicorette, så familien (og læseren) er ved at blive sindssyg.

Men det skal have en ende, har Lars besluttet. Han har nemlig mødt storbarmede Maria på 25, som giver ham rigelig kompensation for de fem år, han ikke har gidet at gå i seng med sin kone. Problemet er bare, at Lars ikke kun vil have Marias bryster. Han vil også have sine to børn på syv og elleve. At være delefar kan der ikke blive tale om - og så er Kris ligesom i vejen.

Det er dog ikke nogen mordhistorie, Susanne Staun lægger op til, hvad man måske kunne forvente i betragtning af, at hun er kvinden bag den hæsblæsende krimiserie om dr. Fanny Fiske, men derimod en psykologisk ægteskabshistorie, hvor den samme handling ses fra henholdsvis Lars' og Kris' synsvinkler.

Den manøvre er der ingen af de to, der slipper nådigt fra. Ægteskabet er stendødt fra side ét, og tilbage er kun frustrationerne over den andens vaner: det evindelige nikotintyggegummi og avisen, man kan gemme sig bag, når man ikke gider at kommunikere. Godt man ikke bor i det hus!


Lars' lykkelige fremtid begynder med en rejse til Grækenland, hvor han laver et set up, der river børnene ud af deres mors kløer. Elskerinden er involveret, og alt går glat - altså indtil Murphys lov sætter ind. Hvad der kan gå galt, vil gå galt, og Lars har mere end forregnet sig, når det gælder børnenes lyst til at begynde et nyt liv langt fra deres mor. Det går over, trøster han sig selv. De glemmer hende. Som om børn nogensinde gør det. Og imens sidder Kris alene i Danmark og reagerer helt anderledes end forventet. Selv på afstand fortsætter spillet imellem de to fallerede ægtefæller.

'Langt fra mig' betegner en udvikling i Susanne Stauns forfatterskab, idet romanen er langt mindre ramasjangagtig end hendes foregående bøger. Fraværet af det farverige får dog behovet for nogle håndværksmæssige afpudsninger til at træde frem. Optakten til den famøse Grækenlandsrejse er f.eks. for lang. Den bruges til at ridse den ægteskabelige konflikt op, men Susanne Staun er for forelsket i sit Nicorette-påfund til for alvor at gøre personerne levende.

Det går straks bedre i Grækenland, hvor der også kommer gang i handlingen, så man bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvordan Lars vil ordne sin forsvinding. Og da han har klaret det og skal have sit nye familieliv til at fungere, svinger Susanne Staun sig yderligere op og skaber et interessant portræt af en mand, hvis illusioner brister. Det tegner godt, hvis hun kan holde dette psykologiske niveau i sine kommende bøger.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce