0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Virke uden lyst

Langt ud på landet og tilbage igen. En københavner liver op.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tag på højskole, klip håret, og verden er som forandret. Eller næsten. For helt så enkelt går det naturligvis ikke i 'Et personligt anliggende', der slet ikke er nogen selvhjælpsbog, men Inge Lise Hornemanns anden og for så vidt læsbare roman.

Debuten, 'Dæmningstid' foregik i landlige omgivelser. Det gør toeren også. I den grad og helt uden nåde. Er man først havnet i syvende kartoffelrække, er det nærmest umuligt at komme op igen. Det må den unge skolefrøken Andrea sande, da hun i hast forlader stenbroen for at følge den mand, hun tror, hun elsker om ikke til verdens ende så altså til en flække med det misvisende navn Virke.

Der sker nemlig ikke en hujende fis i Virke, bortset fra den obligatoriske nabosladder og en kølig pils i hinandens baghaver efter de lige så obligatoriske vennetjenester.

Man bygger om, graver have, kalker hus og forfra igen. Hele dette landlige, stærkt socialiserende sisyfosarbejde gengiver Inge Lise Hornemann meget præcist og kun en lille smule drillende. »Det var bart og horisontalt og til at græde over«, lyder Andreas førsteindtryk af den nye idyl.

Men det er kæresten Gert, der kort efter bryder i gråd. Og det er hans drøm om et stille lærerliv i pagt med natur, folk og fæ, der brister. For konen er ikke sådan at plante om. Hun er faktisk slet ikke sådan at blive klog på.


'Et personligt anliggende' handler kort sagt om en kvinde, der ikke føler sig hjemme i sit eget liv. En søvngænger, hvis ydre fremtoning forfatteren beskriver så sparsomt, at en gespenstagtig gennemsigtighed opstår.

Ydermere dør folk omkring hende, mens den erotisk-dæmoniske veninde flagrer rundt som en hilsen fra fortiden eller underbevidstheden, for nu at blive i det psykologiske landskab, Hornemann også tegner om end mindre overbevisende end det fysiske. For når Andrea forarges over, at en kollega tror, Ibsens skuespil hedder 'Når de døde vågner' i stedet for vi, er det selvfølgelig ikke helt tilfældigt.

Ibsens levende døde, hans længselsfulde kvinder og svulmende natursymbolik skyder frem af den gedigne realisme. Replikkerne drysses kyndigt ud som små, fint slebne underfundigheder, mens psykologien i de mere maleriske passager altså fremstår noget mere gumpet. Andreas møde med den dybe, grønne slugt og dens vedbendbegroede, fugtige hule, emmer således tungt af ... ja, gæt selv.

Heller ikke hovedpersonens møjsommelige arbejde med at trække livsløgnen væk under alle andre end sig selv, serveres voldsomt elegant: »Virke er et pælebyggeri. Man skal langt ned i undergrunden for at finde ud af, hvad det er, der bærer det«, lyder Andreas skråsikre diagnose, inden hun tager fat på de lokalhistoriske arkiver og omvandrende folkemindesamlere, der kan fortælle sandheden bag den lokale - og mildest talt ikke særlig interessante myte.
Alt imens hun selv lukker i og fryser til i omgangen med (den skarpt optrukne) moder, manden og en elev i nød.

Men så er det altså, at hun kommer på daghøjskole og får klippet sit hår ...

'Et personligt anliggende' kan sagtens læses for det lavmælt muntre 'by møder land'-sceneri. Den besværligt draaaagende natur og de evigt spøgende kvinder må man så tage med i købet. Hvilket måske i virkeligheden er bogens pointe?

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce