Flodbølge og internet

Lyt til artiklen

Forfatteren fylder i dag 60 år og er bortrejst på dagen. Ja, det tror fanden. Arne Herløv Petersen må være en af Danmarks mest vidt berejste forfattere - mere udenlandsk end indenlandsk, tror man. Her i sin nye bog er han på rejse i Venezuela, hvor han efterforsker den grumme skæbne, der har ramt indianerstammen waraoerne. De holder til på Orinocoflodens delta i Venezuela, og det er måske ikke så sandsynligt, at man finder en waraokvinde, der heder Rosalina på en københavnsk café, men det gør hovedpersonen Lucas i romanen. Hun ser afrokinesisk ud, og når hun smiler, får hun rynker over næsen som kakao, der trækker skind. Men meget senere får vi en overraskelse: Hun er fra Mikronesien! Her må man ty til nettet og prøve at finde ud af, hvad det hele går ud på. Og det viser sig faktisk, at det går ud på noget. Waraoerne er mishandlede og alkoholiske, de fletter kurve og tygger tobak, de er fattige og sløve og bliver indadvendte, hvis man vil dem noget. Arne Herløv Petersen vil dem en revolution: en vild og fantastisk historie om en uskyldig dansker, der bliver erotisk optaget af den mærkelige Rosalina og indvilger i først at stjæle en mappe fra den venezuelanske ambassadør i København og siden følge med Rosalina til Tucupta med fly. Hvad skal han der? Han er snart - ganske modstræbende, men principielt velvillig - blevet involveret i et bombeattentat mod waraoernes udbytter, den venezuelanske præsident.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her