0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den gode verden er ond

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad nu hvis? Det er startpunktet for en stribe af Madsens finurlige romaner. Sæt man kunne flytte over i et andet menneske, sæt man kunne køre tiden baglæns, miste underbevidstheden eller leve to muligheder ud samtidig. Sæt verden er til.

Man kalder det science fiction, hvilket er et misvisende ord, for det leder tankerne hen på smarte opfindelser i en fremtid, hvor vi, der lever nu, ikke længere er til. Men det foregår altid lige nu og handler ikke om videnskab, men om moral.

Madsens naturvidenskabelige ideer skal altid tjene humaniteten. Og som regel fører de til en god portion kritik af det umenneskelige ved visse humanistiske ideer.

I fjor, med 'Den ugudelige farce', var det psykoanalysen, der stod for skud. I dag, i 'De gode mennesker i Århus', er skydeskiven noget mere fundamentalt. Faktisk det mest fundamentale angrebspunkt for det forfatterskab, der begyndte hos Gyldendal på præcis denne dag for 40 år siden. Og altså kan fejre jubilæum - på et nyt forlag.


Der er kommet en sygdom til den gode by Århus, hvor denne som så mange andre Madsen-romaner finder sted. Ondartede anfald af godhed, på doktorlatin clementia, breder sig faretruende. Folk med magt og penge deler ud af deres privilegier, hvorved samfundet truer med at gå i opløsning.

I sådanne situationer er det godt at have en præst eller en psykolog. De kommer dog sørgeligt til kort. Psykologen forstår ikke menneskemassen, og slet ikke mennesket Madsen, da hun ikke forstår ironi. Præsten kan ikke forklare de vanskelige steder i Biblen på anden måde end ved at sige, de kommer fra djævlen.

Som nu for eksempel den besked, at man for at elske sin Gud ordentligt skal hade sin far og sin mor, som der står i Lukas 14, 26. Og det er ikke engang noget Madsen har fundet på, slå selv efter. Det er ikke så mærkeligt, at også den kristne verden bliver foruroliget over den omsiggribende clementia tremens.


Det finurlige og befriende ved Madsens filosofiske fiktioner er, at de undergraver gængs filosofi. Madsen har ikke noget specielt imod hverken kristendommens eller psykologiens systemer, eller hvilke andre systemer der nu har været på sigtekornet gennem årene. Det er selve systemtanken, hans romaner opponerer mod. Deri ligner han de bedste filosofiske fortællere fra oplysningstiden, hvis direkte arving han er. Med sin prosa fortæller systemdigteren Svend Åge Madsen, at verden er umulig at sætte i system.

Dengang, i 1700-tallet, handlede det hyppigt om, hvorvidt verden nu er god eller ond, sådan i det hele taget og overordnet set. Det gør det i grunden også hos Svend Åge Madsen. Og hans ironiske torpedering af den slags dogmer er af samme skuffe som Voltaires og Ewalds, nemlig den tanke, at sådanne dogmer har det med at blive deres egen bekræftelse og alene af den grund bør undermineres. Hvis mennesket er ondt, er det onde menneske godt, for det opfylder sin bestemmelse. Mens det gode menneske er ondt, for det bringer kludder i regnskabet.

Cirka sådan står der også at læse i et af de skrifter, en af personerne læser. Og læsning er i denne roman, som i mange før den, det bedste værn mod systemtænkningen. Læsningen personificeres her af en elskelig antikvarboghandler, der, som der står, er både »lyd- og tunghør«. Han kan ikke høre, hvad kunderne beder om, men han kan se på dem, hvem de er, og give dem den bog, de har brug for. Så psykologen får Biblen og præsten psykologi og på den måde kommer der frugtbart rod i begreberne.


'De gode mennesker i Århus' er så koncentreret og sjov, at den kan læses som selve koden for forfatterskabet. Den er også så kort, at den har måttet suppleres med en anden for at få det hele til at fylde en bog. I 'Læselysten', der kom til verden som føljeton i Weekendavisen for 13 år siden, er det et andet af de faste greb, der står i centrum, ophævelsen af skellet mellem teksten og dem, den handler om. En person fødes i et bibliotek. Livet består af citater, efterhånden også af citater af den roman der er ved at blive til, sådan at det hele går i ring. Der er nok i denne omskrevne føljeton mere genbrug og mindre overskud end i den første af den lille bogs to romaner.

Og så er der, nu vi er i gang med at fejre jubilæet, også to omfattende slægtstavler i bogen, der poder dagens to sæt romanhelte ind på hele det omfattende stamtræ, som Madsen-fans kan udenad, og andre kan skrive ind som randnoter til slægtstavlerne i Madsen-genealogen Niels Dalgaards 'Dage med Madsen'.

Men man kan altså også uden. Især den første af de to små romaner kan nye læsere gå til uden de store forberedelser. De vil møde et forfatterskab, der er fyrre, fedt og fuldt af energi.