Alene den amerikanske titel på denne nutidige ungdomsroman: 'Stoner & Spaz'! Det har Nikolaj Peyk fornuftigvis oversat til 'Stener & Spasser'. Så er vi klar. Spasseren hedder Ben, og det er ham, der fortæller. Ben har et rimelig afslappet forhold til sin dårlige (venstre) side. Han venter sig ikke meget mere af livet. Ben er blevet filmnørd, og det har han det godt med, lige indtil han møder det udbombede pigebarn Colleen i biffen, hvor de viser 'Frankensteins brud'. Ben bliver Colleens ven - og senere lidt mere. Hun hjælper ham fri af spassergestalten, så han bliver blandt de sejeste. Hun slæber ham med på et lurvet diskotek, hvor hun bilder rødderne ind, at han er faldet på sin Harley. Ben får respekt, men hvad får pigen? Mellem alle de sjove ord og gerninger gemmer sig en nedtur, som selv forfatteren ikke kan skjule. Historien skal ende ét sted. Ron Koertge lader nådigt tæppet gå, før det bliver alt for påfaldende med Colleens tjald, sne og piller. Det er altså to marginaliserede væsener, der giver hinanden en hånd på livets vej. Andet er det ikke. Og jo! Ben fravælger en handelsuddannelse til fordel for et filmstudium. Sidste år kom samme forfatters 'Den store Swayze', der også foregår på en highschool. Det er tydeligt, at Ron Koertge har noget at have det i. Han skriver radbrækkeligt i en rytme, der swinger og svajer og oser af lyst til at få det sagt med ord. Der kan være noget letbenet over de amerikanske ungdomsbøger. Denne forfatter skal også videre, men fra de få uger med Californiens mærkværdigste kærestepar får han skrevet det væsentligste ned. Uden at kende originalen kan man kun få respekt for en oversættelse som denne: »Det her er ikke på grund af dårlig syre, så lad være at lave en stor varm hund på mig. Bare distraher mig«.