0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Far og søn

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den svenske Björn Ranelids digre roman 'Min søn fægter mod verden' former sig som en lang beretning til hans 14-årige søn, båret af ønsket om en tæt og ubrydelig forbindelse med den opvoksende dreng. Faderen vil gerne formidle sin livserfaring til sønnen lære ham noget, der ikke står i skolebøgerne.

Resultatet er en fortælling om to udvalgte far-og-sønnepar og de sociale mekanismer i en lille by i Österlen i Skåne gennem det meste af 1900-tallet. I optakten præsenteres skolepedellen Rafael Häger, der i 1928 forulykkede med en bil og blev uretmæssigt dømt for at have kørt bilen i spirituspåvirket tilstand og dermed forvoldt svogerens død.

Det er de skelsættende begivenheder, Ranelid er ude efter, og denne kommer Rafael sig aldrig over. Ydermere mister han sit arbejde efter en overilet handling og på grund af sin trang til flasken. Det bliver sønnen Gilbers opgave at sikre, at han ikke går i hundene efter moderens tidlige død, et tema i romanen er i det hele taget, at sønnen bærer faderen på skuldrene, på godt og ondt.

I romanens anden far og søn-konstellation er det mest på ondt. Landmanden Nils Anker har aldrig forvundet, at den yngste søn slog et andet menneske ihjel og sidder i fængsel på syvende år for det. Byen brændemærker den lille familie, der lukker sig fuldstændig inde i skam og forbitrelse. Historien om dem lægges i munden på Preben Anker, der præsenterer sig selv som morderens bror. Også han lever i et fængsel, der udgøres af den lille bys love. Han opfatter det som sin skæbne at tage sig af forældrene, en tung pligt, efterhånden som den gamle far bliver mere og mere ondskabsfuld og pasningskrævende. Landsbyen lever af ulykker og beregnet ondskab, som det hedder, dog isprængt sprækker af glæde og lyst, der for Preben består i et kærlighedsforhold til en ældre tilflyttet kvinde, som han taknemmeligt tager imod efter års afholdenhed.

Omkring disse to stigmatiserede familier træder en række personer frem med hver sin historie. De sidder alle fast i landsbyen som i en nådesløs skruestik, pigen der drukner sig efter fødslen af det illegitime barn, kvinden, der isolerer sig livslangt af hjertesorg, polakken, der mærker racismen osv.


Romanens personer er overvejende opdelt i gode og onde, og Ranelid er ikke sen til at fortælle os, hvem der hører til de virkelig prægtige med diverse formuleringer af typen Ingrid Lans og Gilbert er et prægtigt par at skue. Og hele universet, klodens lidelser, Gud, kvinden og kærligheden påkaldes i overordnede sekvenser om tilværelsens indretning. Ranelids sprog er for svulstigt til mig, hans historier er gode nok, men hele hans stemmeføring alt for påtrængende i sin villede patos.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce