Den svenske Björn Ranelids digre roman 'Min søn fægter mod verden' former sig som en lang beretning til hans 14-årige søn, båret af ønsket om en tæt og ubrydelig forbindelse med den opvoksende dreng. Faderen vil gerne formidle sin livserfaring til sønnen lære ham noget, der ikke står i skolebøgerne. Resultatet er en fortælling om to udvalgte far-og-sønnepar og de sociale mekanismer i en lille by i Österlen i Skåne gennem det meste af 1900-tallet. I optakten præsenteres skolepedellen Rafael Häger, der i 1928 forulykkede med en bil og blev uretmæssigt dømt for at have kørt bilen i spirituspåvirket tilstand og dermed forvoldt svogerens død. Det er de skelsættende begivenheder, Ranelid er ude efter, og denne kommer Rafael sig aldrig over. Ydermere mister han sit arbejde efter en overilet handling og på grund af sin trang til flasken. Det bliver sønnen Gilbers opgave at sikre, at han ikke går i hundene efter moderens tidlige død, et tema i romanen er i det hele taget, at sønnen bærer faderen på skuldrene, på godt og ondt. I romanens anden far og søn-konstellation er det mest på ondt. Landmanden Nils Anker har aldrig forvundet, at den yngste søn slog et andet menneske ihjel og sidder i fængsel på syvende år for det. Byen brændemærker den lille familie, der lukker sig fuldstændig inde i skam og forbitrelse. Historien om dem lægges i munden på Preben Anker, der præsenterer sig selv som morderens bror. Også han lever i et fængsel, der udgøres af den lille bys love. Han opfatter det som sin skæbne at tage sig af forældrene, en tung pligt, efterhånden som den gamle far bliver mere og mere ondskabsfuld og pasningskrævende. Landsbyen lever af ulykker og beregnet ondskab, som det hedder, dog isprængt sprækker af glæde og lyst, der for Preben består i et kærlighedsforhold til en ældre tilflyttet kvinde, som han taknemmeligt tager imod efter års afholdenhed. Omkring disse to stigmatiserede familier træder en række personer frem med hver sin historie. De sidder alle fast i landsbyen som i en nådesløs skruestik, pigen der drukner sig efter fødslen af det illegitime barn, kvinden, der isolerer sig livslangt af hjertesorg, polakken, der mærker racismen osv.