Måske er mennesket langsomt ved at bevæge sig ind i en epoke, hvor det gradvis er ved at udslette sig selv og sin egenart til fordel for kloninger og kunstig intelligens? Det ville da være ensbetydende med, at vi gik ind i en slags menneskehedens oktober: En kold og mørk overgang, der markerer en forsvinding af liv. I sit ny opus, 'Oktober', der udgør sidste del af trilogien 'Tilfældige forbindelser', bakser Stig Dalager - der pudsigt nok også fylder 50 i oktober - med implikationerne af dette spørgsmål. Det gør han ved at præsentere os for tolv noveller, der hver for sig beskriver sider af det sarte menneskeliv, flankeret og spejlet af en trettende og sidste tekst, placeret i en ikke så fjern fremtid, befolket med »homo novas«, helt igennem kunstige kopier af mennesker. Måske er oktober også sårbarhedens måned? I hvert fald udforsker Dalager i sine noveller med fabelagtig præcision livets smertepunkter, de steder hvor læsioner og brud i livet enten opstår eller på ny rives op. Dalagers undersøgelse viser os en række glimt af skæbner, som er forbundet med direkte og indirekte tråde, og som på den led altid deler sårbarheden: Ingen kan helt unddrage sig, og hvis de synes at kunne, fremstår det som en skavank af kulde og afstumpethed, ikke som et tegn på robust overlevelsesevne. De gennemgående begivenheder for de involverede er død, skilsmisse, svigt, små og store bedrag, men ikke kun, der er også små spæde håb, som f.eks. i novellen 'Kvinden nedenunder'.
Læsioner
Lyt til artiklen
