0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sten og stjerner

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sådan skriver Anders Johansen: »Stjernerne har stukket deres sølvnåle gennem nattens sorte hinde«, og sådan fortsætter han, fordi han er Anders Johansen, »og striber af gult lys falder fra stuevinduerne hen over gruset«.

I dag modtager forfatteren skolebibliotekarernes børnebogspris. Det er én af dem, han mangler. Sindigt og nærværende har Anders Johansen gennem 1990'erne skrevet sig frem til at være en af Danmarks bedste forfattere for større børn og unge, med en fortælletone der bæres af ærlighed, intensitet - og jysk humor på mellemstadiet.

'Supernova' er dog nok det mest overstadige, Anders Johansen har skrevet overhovedet. Den skulle vel aldrig være lidt selvbiografisk? Han medvirker også selv som kondiløber på side 140.

Bogen er inderligt morsom i lange passager med beskrivelsen af en østjysk udørk, hvor halballerne er vilde - og påskeballet det vildeste. I bunden af hierarkiet finder vi Sten med vennerne Søren Snif og Lukas. Byen hedder i øvrigt Gyllev, og det er et passende navn, for det er, hvad her lugter af.


Langsomt åbner Anders Johansen for posen, han går tættere på Stens hjemlige forhold. Der kunne være så hyggeligt på containerpladsen, men det er der ikke. Og hvorfor flyttede hans storesøster over night? Antydninger og anelser har altid været forfatterens gode virkemidler.

Først griner man en hel del over dette jyske Snave, så klemmer han om hjertet. Så er det slut. Anders Johansen er ikke moralens mand. I et lille indslag mødes Sten med en pige fra Sudan, der senere bliver hjemsendt, fordi der ikke er farligt i Sudan.

Selv om man under ham det kys (m.m.), som han får, så er det alligevel et indslag, som kun en skolebibliotekar kan elske.

'Supernova' er den kraftmængde, som befinder sig inden i stjernekiggeren Sten. Han skal nok klare sig. Og han har heller ikke været til sit sidste halbal.

Der er sådan noget Bob Marley over Anders Johansens måde at fortælle på. Han gør det stødvist og dog fuldendt rytmisk. Det knager, men det holder. Hvor er han god!

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce