0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lykkelig omplantning

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Allerførst skylder jeg det forlag en undskyldning, som jeg frarådede at udgive Boris Akunins legende krimiserie om detektiven Erast Fandorin. Jeg havde ikke drømt om, at den kunne omsættes så heldigt til dansk, og at de skjulte litterære referencer ville blive opfattet så godt af danskerne, som anmeldelserne tyder på.

Jeg har undervurderet mine landsmænd - og især har jeg undervurderet muligheden for, at der sidder andre udmærkede oversættere fra russisk end dem, jeg kender. Trine Søndergaard er en nytilkommen kollega udi det russiske, som må hilses velkommen.

'Vinterdronningen' er det danske navn for Boris Akunins første roman i serien om politidetektiven Fandorin, og det er blevet et perlende underholdende bekendtskab. En slags russisk Agatha Christie for dem, der holder af underfundigheder i sproget og som sagt små sjove referencer, som man snarere aner end lige kan sætte fingeren på.

I hver roman, som bevæger sig op gennem tiderne, samtidig med at Fandorin bliver ældre, vælger Bakunin (som er et pseudonym for en yderst veluddannet georgier) forskellige litterære legekammerater.


I denne første bog, som foregår i 1876, hvor terrorister hærger det autokratiske Rusland, synes der især at være mindelser om Dostojevskij, om end tonen er milevidt fra Dostojevskijs.

Den gennemgående hovedperson er en purung, fornemt opdraget, tilsyneladende (men også kun tilsyneladende!) kvindagtig, forfængelig og rødkindet søn af en falleret rigmand. Han havner i sin nød som lærling hos en skikkelig kommissær ved Moskvas Opdagelsespoliti, Ksaverij Feofilaktovitj Grusjin. Alle personerne har gammeldags, morsomme for- og fadersnavne - det er en del af den nostalgiske leg.

Unge Fandorin (navnet skal forestille at være en russificering af van Dorn - og han har siden gjort gavn som lægen Dorn i Akunins pastiche over Tjekhovs 'Mågen' - hvem skød Konstantin?!!) altså, Fandorin viser sig at have ekstraordinære evner, intuition og frygtløshed, og så går det ellers derudad, både med begivenhederne og hans karriere. I denne første bog tager efterforskningen ham en tur til London.

Selve plottet er sådan set underordnet: Det er lidt fantastisk og meget kulørt og tager mere og mere hæsblæsende fart, og man er så godt underholdt, at man ikke gider undersøge, hvorvidt det nu holder vand.

Men tidsbilledet virker vandtæt og kongenialt - Akunin er et eksempel på, at den halve forudsætning for at skrive gode bøger er, at man har læst gode bøger. For denne ikkefan af detektivromaner var læsningen af 'Snedronningen' en klukkende fornøjelse - så meget desto mere som den var uventet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce