0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To stemmer i

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke så tit, to digtere går sammen om at skrive en bog. Sker det, får det ofte karakter af en uhøjtidelig leg med sprogets muligheder. En leg med sprogets muligheder er der sandelig også i Morten Søndergaard og Tomas Thøfners digteriske værksamtale, men det ender ikke i fjas og blær.

Der er godt med gods i de to tænksomme poeters projekt. 'Hypoteser for to stemmer' er en utraditionel undersøgelse af sprogets muligheder og iboende såvel som ind- og udflyttende karakter. En underfundig, uhøjtidelig og stedvis endda meget dybsindig kommunikation mellem to nysgerrige digtere, der fra hver sit sted er vant til at befinde sig langt inde i sprogets subatomare verden.

Bogen er skrevet som daterede prosadigte. Kommunikationen er foregået via internettet. En kommunikation, der har slettet de to kommunikerendes karakteristika til fordel for en fælles identitet som fremadskridende samtale.

Samskrivningen bliver til ét langt digt om muligheden af at kommunikere i en sprogets legende diskurs. Omkostningen er udviskningen af den enkeltes sproglige toneklang. De to enkelte bliver en dobbelt digter. Hvem skrev hvad? Indholdsmæssigt er der til tider en reel udveksling, men målt i tonefald bliver det ikke umiddelbart til at skelne.


De to digteres stemmer er gledet sammen til sproget i en undersøgelses noget enstonige stil. At netop det digteriske sprog bliver klemt, er på en måde selvfølgelig ikke nogen ringe omkostning i et poetisk projekt, men indholdet og den sproglige fleksibilitet er heldigvis så meget desto mere sprælsk og tankevækkende i, hvad man kunne kalde, en legende fænomenologisk undersøgelse af det til enhver tid fluktuerende forhold mellem fænomenerne sprog, individ og verden.

Hvad kan vi sige om noget som helst til enhver tid i et ganske særligt øjeblik? De daterede digte bliver enkeltstående eksempler sat ind i samtalens sammenhæng. Den fine kvalitet ved bogen er dens såre menneskelighed.

Spørgsmålene er til dels grundet i teoretiske overvejelser, men digtenes svar bliver nok så sprogligt konkrete. Den '31.5' funderes der, om ikke den bedste lykke er at kunne glæde sig over de små ting. Til eksempel et ord. Et ord som 'Potlach'. Et ord, der betegner en duel på gaver. På en måde er bogen én stor portion potlach:

»Vi giver hinanden det bedste, vi nu har, med en selvisk higen efter point, men også en inderlig etisk fjernhed i blikket. Inde i sproget mærker man en besynderlig godhed, en blød perfektion, en lyttende instans, som forstår det hele i det nøjagtige tempo, hvormed det foldes ud«. En besynderlig godhed i sproget. Det er, hvad man oplever i denne særegne bog, der kommer så vidt omkring og ingen verdens steder hen i sit flotte grønne omslag af Troels Wørsel.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce