Jørgen Mathiassens fjerde roman hedder 'Arrangeret ægteskab', og den handler mest om Martin, en ung fremadstormende jurist, ansat i Justitsministeriet. Tamilsagen er ved at blive endevendt, og mange i systemet er nervøse. Dette fortællespor er dog ikke det centrale, men Martins problemer med sin fortid. For sådan én har han, og den er grum. Inden den afsløres - af ham selv i et tilbageblik - dukker en række andre skikkelser op og går i seng med enten den ene eller den anden, mens og kontrakter skrives, samtaler føres, og næsten ingenting sker. Intrigen er ikke afsindig spændende, men det værste er, at både person- og miljøtegning er utroværdig. Særlig skildringen af kvinderne er hårrejsende. Hertil kommer, at alle personer taler på samme måde samt flere unøjagtigheder i beskrivelserne. Skal man f.eks. have gode italienske sko, skal man ikke spørge efter Forragamo-sko, men Ferragamo, og man finder flere jurister i Studiestræde nr. 6 end i nr. 10 osv. Der er flere af denne slags fejlskud, og når man støder ind i dem, hopper læseren ud af fiktionen, og det må selvfølgelig ikke ske. Men det er dog mest sproget den er gal med, idet det er fladt som Roskilde Landevej. Det arrangerede ægteskab er derfor en meget mat affære - desværre.
Forlist ægteskab
Lyt til artiklen
