Det er et stærkt trekløver: Andersen, Sørensen og Jensen! H.C. Andersen skal ikke anmeldes - det er han blevet - så her er mest om de to andre. Villy Sørensen nåede lige før sin død at samle og nænsomt nyskrive 17 af eventyrene. Det er en helligbrøde, der af Sørensen forsvares med, at sådan gør man i udlandet. Professor Finn Hauberg Mortensens forord handler også om, hvorvidt det er tilbørligt at erstatte 'Indvaaner' med 'indbygger'. Det ville Andersen selv ikke haft noget at indvende imod, tror jeg. Men man skal åbenbart træde varsomt i Andersen-kredse. Tag et eventyr som 'Hyrdinden og skorstensfejeren', her skal man helt ned til linje 22, før det originale 'for' erstattes af et 'til': »de passede jo til hinanden, de var unge folk, de var af samme porcelæn og begge lige skrøbelige«. Det er da meget værre, når Gyldendals udvalg med de fantastiske Ib Spang Olsen-tegninger skriver »lidt skrøbelige«. I 'Klods Hans' skriver Andersen, at prinsessen »vilde tage til Mand, Den, hun fandt bedst kunne tale for sig«. Sørensen skriver, at hun »ville tage den til mand, som hun fandt bedst kunne tale for sig«. Så er det vist sat på plads.
I de bedste hænder
Lyt til artiklen
