0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storværk

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Anmelderen må indrømme, at det er længe siden, hun har læst en af den islandske forfatter og nobelpristager Halldór Laxness' romaner.

Og når hun i den sidste tid har forglemt sig selv og sit daglige liv for at læse om Bjartur i Sumarhúsum, som hans sted hedder på islandsk, fortryder hun, at hun så længe er gået forbi Laxness' bøger på bibliotekets hylder, for han er - og lad det klinge højt og klart - en pragtfuld forfatter.

Underfundig, drilsk, fuld af ømhed for sine kejtede og temmelig håbløse personer og med et udsyn og humor, som får læseren til skiftevis at le og til at småtude over det elendige liv, han lader sine personer udleve et sted i den barske og ubarmhjertige islandske udørk.


Bjartur vil være sin egen herre, han er stolt over at være en fri mand, og ingen, og han mener ingen, skal give ham og hans noget, der kan minde om en almisse, selv om han og familien nok kunne trænge til en hjælpende hånd. For deres liv er umådelig hårdt.

De nærmest sulter, i al fald får Rosa, hans unge, kejtede kone, madhallucinationer, hun bliver tynd som et af de skabede får, Bjartur forsøger at holde liv i. Og hun får lov til at dø en ensom død under en fødsel, hvor den eneste, der hjælper hende, er hunden, for Bjartur er ude at lede efter et af sine andre får.

Hunden varmer den nyfødte pige, der får det smukke navn Ásta Sóllija, og som ung bliver jaget ud af sin fars hus, fordi hun er blevet frugtsommelig.


Bjartur får andre børn, de vokser op, og de forlader ham og ødemarkslivet. Han forstår dem bare ikke, for som han siger til den yngste søn, der er på vej væk:

»Her havde du kunnet blive en fri mand ligesom jeg. Dette er at forlade sit eget rige for at blive andres undergivne. Men det kan ikke nytte noget at snakke om det. Så står jeg alene tilbage her«. Og så tilføjer fortælleren og Bjartur i fællesskab:

»Sådan mistede han sit sidste barn, som han stod der nede i en dyb grøft ved den tid, da han var ved at blive en holden mand efter den frihedskamp, som havde kostet ham alle hans andre børn, nu da velstand og magt var i sigte. Lad dem rejse, som vil rejse, det er nok det bedste. Den er stærkest som står alene«.

Det med velstanden og magten bliver ikke til noget, tværtimod må han flytte længere ind i ødemarken og de sorte fjelde.


Bjarturs børn kan flygte fra ham, men som Ásta siger, da den yngste bror er kommet for at tage afsked med hende: »Bjartur i Sommerhuse er i dig«, og det er den arv, de tager med sig, og som både er en velsignelse og en forbandelse.

Ásta fortæller broderen, at hun selv med et uægte barn er blevet forlovet med en ung mand, der elsker hende. En ung mand, der har gået i skole, og som er en nutidsdigter, og som aldrig jager hende bort, fordi han - i modsætning til Bjartur - elsker hende.

Det er ikke den fulde sandhed, hun fortæller, får læseren senere at vide, og sådan er det hele vejen igennem i denne store, righoldige roman eller rettere to romaner, som her er bragt sammen. Når man læser Laxness, må man vænne sig til, at alting drejes og vendes, og at man ikke skal vide sig sikker på noget.

Romanen skildrer også Islands historie fra et fattigt agrarsamfund til det moderne Island, fra et Island, der holder op med at forlade sig på de får, som ingen ifølge forfatteren vil have med at gøre, for de smager rædsomt, og i stedet begynder et forlade sig på fiskeriet og fiskeindustrien.

Heraf følger en begyndende organisering af arbejderne. Nogle af dem sætter livet på spil, men som den ene siger, han sulter i forvejen, så det gør ikke noget, om han skal dø for en kugle. Bjartur reflekterer over fænomenet fagforeninger, men det er ikke noget, han bryder sig om. Han vælger som altid sin egen stenede vej.


Romanen udgives med et forord af Uffe Ellemann-Jensen, som her hylder Laxness og hans skildring af den frihedselskende Bjartur, der ofrer alt inklusive sin familie for sin friheds skyld. Bjartur bliver i hans udlægning et frihedens symbol.

Sådan kan man læse romanen, jeg læser den på en anden måde, nemlig som et islandsk sidestykke til Cervantes' Don Quijote, manden der går i kamp mod vindmøller, i den tro at de er truende kæmper.

Bjartur kæmper også mod vindmøller med sin drøm om frihed og trækker med den sin familie ned i armod og elendighed. De betaler prisen for hans drøm, og romanen rejser spørgsmålet, om noget menneske kan gøre det mod og over for andre.

Men uanset hvilken tolkning man vælger, er her tale om en vidunderlig roman, som man må håbe, mange mennesker vil finde frem til.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere