Trods et potentielt stærkt emne efterlader denne bog ikke andet end irritation hos læseren. Hollandske Heleen van Royen, født 1965, har skrevet 'Den lykkelige husmor' på, hvad der meget vel kunne være personlige oplevelser, nemlig et moderskab der begynder meget mislykket. Først bliver hun, der er hjemmegående dulle med rig mand, gravid på mandens ønske. Hendes undvigemanøvrer er parodiske, barnlige og frastødende og skildres så outreret, så man tror, man sidder med en (om end fladpandet) humoristisk bog. Så skildres fødslen i mange og lange detaljer. Den er forfærdelig og skaber - foruden moderens totale mentale uforberedthed - frugtbar grobund for, hvad man plejer at kalde en fødselspsykose. Ikke desto mindre ligger den fødende under pinslerne og fyrer Bridget-Jones-agtige one liners af. Efter hjemkomsten til manden (der helt uformidlet fra primitivt handyr pludselig er blevet omsorgsfuld, om end fraværende far), nærmer beskrivelsen af sammenbruddet sig noget ægte og smerteligt. Imidlertid er den desværre ikke ført ud over det konkrete, tilsyneladende selvoplevede til det reflekterede, alment vedkommende. Men der er vrangforestillinger, stemmer og forsøg på at skille sig af med ungen - nok så barske sager. Så følger tvangsindlæggelsen, meget realistisk skildret, og et forløb hos en terapeut. Det hele viser sig at handle om en indkapslet sorg over faderens selvmord, som kvinden - der slår en som en meget dum gås - aldrig har ladet sig anfægte af.
Spildt modermælk
Lyt til artiklen
