0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blakkede heltinder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Lykkelige enker' er den tyske Ingrid Nolls femte krimi på dansk, og den er rigtig god.

Lad det være sagt med det samme, efter en lidt træg start udvikler de to unge heltinder Cora og Maja sig til at være forbryderisk charmerende.

De er ikke bare blakkede, de er rent ud sagt møgbeskidte og snavsede hele vejen ind i sjælen. De er amoralske, men samtidig er de mødre og døtre og har også på anden vis deres overmænd i familien, som rask væk gennemskuer deres løgne.

Til gengæld kniber det virkelig med at være pæne hustruer og ordentlige elskerinder.


Plottet er som følger« De to veninder har tidligere skaffet Coras rige mand af vejen. Nu er de i Italien, hvor den velbeslåede Cora kaster sit forelskede blik på en skøn toscansk ejendom.

En ejer er allerede død. Og mens Cora tøver alt for længe med at købe, træder en ny ejer til. Men det gør kun den skrupelløse Coras forelskelse i huset endnu mere stædig.

Cora er handlekraftig og yppig. Hendes veninde Maja lever i skyggen af hende, fuld af beundring, men også presset af økonomiske problemer.

Det er ikke stimulerende at være afhængig af sin venindes pung, det er lige så slemt som at være afhængig af sin mands.

Maja er ubemidlet, samtidig er hun mor til en lille søn. Og tidligere kæreste til en mand, hun slet ikke beundrer, tværtimod. Det er en kamp at skulle indrømme, at han er ... tja landmand i Schwarzwald.

Maja ser tilsyneladende kedelig ud, men er i virkeligheden bytte for adskillige modstridende dagsordener, der gensidigt udelukker hinanden, for hvad skal hun vælge: eventyr eller sikkerhed? Småborgerlighed eller plattenslageri.


I en af bogens allerbedste scener er Maja på besøg hos skolelederen (hun har fået et job som vikar til stor bekymring for eleverne).

Maja får talt med lederens børn. De har et kæledyr, en væsel, der hedder Fred, som er meget klogere end en hund. For hvilket andet dyr kan helt alene trække et badelagen op over sig, praler sønnen i huset.

Og desuden er han så tynd, at han kan smyge sig ned i en skuffe, overtrumfer datteren: »Og hvis du ikke passer på«. sagde hun med et funklende blik, »så gemmer den sit hakkede kød i dine underbukser!«.

Da Maja vil klappe Fred, bider han hende godt og grundigt i fingeren, og hun mister mere eller mindre lysten til et familieliv med kæledyr etc.

Det er alle disse skred ud i et helt almindeligt liv, med mange små dumme nederlag, som giver Ingrid Nolls krimi et unikt løft.

De to heltinder er på én gang forkromede og forhutlede, kriminelt anderledes og hverdagsagtigt genkendelige med deres behov for at vinde ordentligt fodfæste og et liv med selvrespekten i behold.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce