0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kampen mod bæstet

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste mennesker lever og dør uden at afsætte sig spor. At nå så vidt som at blive en fodnote til Historien, er kun forundt de allerfærreste og hvad er det egentlig, de fodnoter fortæller os?

I Lawrence Norfolks superambitiøse nye roman, hans tredje, vrimler det i bogstavelig forstand med fodnoter. Alene i løbet af romanens første hundrede sider, der er helliget en mytologisk fortælling, som udspiller sig i antikkens Grækenland, er der et par hundrede af dem.

For læseren er de i starten stærkt irriterende, så irriterende, at man springer dem over for ikke at måtte smide bogen væk i afmagt.

Længere henne i roman bliver de enkelte fodnoter til interessante miniessays, og når man lægger romanen fra sig, er det med et smil over, hvor raffineret Norfolks vældige noteapparat bruges til at understrege og udbygge romanens grundtemaer om fortællingers relativitet og fortiden, også den nære, som kampplads for divergerende fortolkninger.


I 'Skikkelse af et vildsvin' består som et løg af mange forskellige fortællende lag.

Den allerede omtalte første del tager udgangspunkt i den græske legende om kongen af Kalydon, der som straf for ikke at have ofret til gudinden Artemis, får sendt et hærgende vildsvin ind på sine jorder.

Kongen sender 60 jægere af sted for at jage bæstet. I spidsen er jægerne Meleagros og Melanion og jægersken Atalanta, der ender med at befinde sig i et klassiske trekantsdrama - hvem af mændene skal have Atalanta?

Romanens anden del udspiller sig i det tyvende århundredes Europa med den rumænske jøde og digter Solomon Menkel som hovedperson.

Der krydsklippes mellem tre perioder i Solomons liv, der alle gennemlyses af den oprindelige græske legende om jagt og kærlighed og uvidenhed om hvad der faktisk skete:

Hans ungdom, hvor han og vennen Jakob kæmper om Ruth. Perioden, hvor han under den nazistiske okkupation havner blandt græske frihedskæmpere i Grækenlands uvejsomme bjerglandskab og på nærmeste hold følger en gruppe græske patrioters - kvinden Thyella er i spidsen - jagt på et moderne bæst, en tysk SS-officer.


Endelig følger vi Solomons liv som anerkendt forfatter med bopæl i Paris. Strabadserne i bjergene har inspireret ham til at skrive digtet 'Die Keilerjagd', som han ser som en moderne udgave af den gamle græske legende.

Digtet har gjort ham berømt, det er pligtstof i gymnasierne, men en dag dukker en bog op, angiveligt skrevet af hans gamle ven Jacob, der anfægter, at Solomon overhovedet har haft sine dramatiske oplevelser i bjergene.

Bogen, der med sine mange fodnoter og pedanterier forekommer meget troværdig (ingen tjekker forfatterens identitet eller holdbarheden i hans påstande), kaster Solomon ud i en skandale.

Også Ruth, en ret strid dame, som han ikke har set i 30 år, melder sig på arenaen. Hun vil gerne filmatisere 'Die Keilerjagd', men har også en anden dagsorden, der har rødder tilbage til Jacobs og Solomons og hendes egen fælles ungdom i Rumænien.


Romanens anden del er meget intens og medrivende og rehabiliterer efterhånden som handlingen skrider frem det tunge indledende digt med de mange fodnoter, som de fleste læsere nok vil gå død i.

I forhold til de mere ligefrem fortalte romaner, 'Lemprières Ordbog' og 'Pavens Næsehorn', er Norfolks nye opus mere kompliceret og tålmodighedsudfordrende. Herfra skal lyde et begejstret 'hold ud!'.

Det er en utroligt tankevækkende og virtuost skrevet roman om de centrale størrelser i tilværelsen, Norfolk har begået: Sandhed og løgn, fiktion og virkelighed, glemsel og erindring, svig og trofasthed.

Modsætningsparrene står i kø, og én sandhed er der da i romanen: Det kan godt være vi er fodnoter, eller det, der i den store sammenhæng er endnu mere ubetydeligt, men vi slipper ikke for at kæmpe mod bæstet, uanset i hvilken skikkelse, vi møder det.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.