Han kaldte det himmerlandshistorier, han kaldte det noveller, ja, han kaldte det sågar eksotiske elegier. Johannes V. Jensen gav sin kortprosa mange navne. Det bedste af den kaldte han myte, hvad der er en rammende betegnelse, hvis man lige ser bort fra, at ingen rigtig ved, hvad det ord betød i Jensens mund. Dengang det var moderne at forske i Johs.V., det vil sige midt i forrige århundrede, kappedes litterater om at give en definition på den jensenske myte. En af de bedre, formuleret af Aage Schiøttz-Christensen, tog udgangspunkt i sætningen »jeg er her nu«. Benægter man de fire ord et for et, så får man de spændinger myten er bygget op over: jeg over for de andre, at være over for ikke at være, her over for andetsteds, og nu over for før eller siden. Det lød tilforladeligt. Indtil det gik op for en, at de fire spændinger, er sådan cirka hvad al god litteratur behandler, og så er man jo lige vidt.
Jensen kort
Lyt til artiklen
