I en undersøgelseaf hvad unge tyske universitetsstuderende havde læst, viste det sig, at 90 procent ikke kendte til Goethes 'Faust', kunne vi meddele for et par år siden. Det er forbavsende. Så sent som i min barndom gik citater fra 'Faust' på daglig omgang i svækket udgave - »grå er al teori« var det mest anvendte, men også det om den flittige stræben, som alene afgør, om man kan forløses som menneske. Det, man fik indtryk af, var, at den gamle gehejmeråd i Weimar, Goethe, havde brugt sit liv - og ikke mindre end 12.800 verselinier - på at skabe en mytologisk fortælling om menneskelivet spændt ud mellem ondt og godt. Hvem ville vinde? Ville dr. Faust eller hans følgesvend, Mefistofeles? Goethe overvejede spørgsmålet hele sit liv og blev forfatter til 'Faust' i flere omgange - først 'Urfaust', som han skrev i sin ungdom mellem 1773-1775, siden 'Faust I' (1808), indtil den sidste udgave, som udkom efter hans død i 1832. '(Ur)faust' - det er ikke Goethes egen titel - blev fundet i en hofdames afskrift et hundrede år senere, og det var godt, tror vi, for 'Urfaust' har en friskhed og en »råhed«, skriver Jesper Jensen, som gør den aktuel.
Faust er i live
Lyt til artiklen
