Såfremt du gider: slid! Betænk dog - al din flid gir ingen tak og gyldne kæder medmindre den er nyttig og betyder glæder«. Denne optakt til en af den russiske fabeldigter Ivan Krylóvs fabler kunne sådan set være et motto for enhver anmelder - også for undertegnede. Og glæde (om ikke gyldne kæder) er der at hente, når man får mulighed for at skrive om Krylóvs fabler, for de er noget ganske særligt - en stor og vis digtning, der ikke tidligere i fuldt omfang har været tilgængelig for danskere. For anmelderen personligt er det endda en ekstra glæde, fordi Krylóvs fabler spillede en vis barndomsrolle. Min far var født i Rusland og var kommet hertil som ung, flygtet fra den russiske revolution. Han afstod fra at tale russisk med mig og min bror, fordi min mor brød sig ikke om russeriet, som hun sagde. Men engang imellem, når nogen havde sagt eller gjort et eller andet fjollet, sagde han noget på russisk, og når jeg så spurgte hvad det var, svarede han med triumf i stemmen: »Krylóv, en af verdens store digtere, og - tilføjede han - meget større end H.C. Andersen!«. Jeg gik aldrig så langt, at jeg prøvede at finde noget frem af Krylóv, men det havde også været næsten omsonst, fordi han som den eminente versekunstner han var, har været så svær at oversætte, at man stort set har afstået.
Klog vis og munter
Lyt til artiklen
