0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mordsatire

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Peter Severin, et stort bladhus' mand i Wien, er hjemme for en kort bemærkning og for at dyrke sin nye og noget yngre kæreste. Men så myrdes han brutalt, og så ruller en lavine, som også afstedkommer endnu et mord.

Således synes dette at være en krimiroman. Men alt i alt er det snarere en slags satirisk nøgleroman, en afdækning af det redaktionelle cockpit i en stor avis, der som Herrens hus, har mange boliger og mange divergerende meninger.

Og mennesker, som alle lurer på og stikker hinanden i det terrortistiske magtspil som ligger i romantitlen, 'Stasiland', en selvstændig fortsættelse af Flemming Chr. Nielsens 'Svamp'.

Og vi er altså igen i en let genkendelig bladverden, hvor chefredaktøren hedder Ertebølle og den politiske kommentator Rudolf Pileskov. Og så er der professor Frost, der leder sit eget antikommunistiske korstog mod alle venstresnoede bagmænd og forkvinder.

Alt i mens at avisen skal fyre folk for at spare. Farer ud mod terror på den udenrigspolitiske udebane og samtidig truer ansatte på brød og stilling på lignende måder som i de regimer, bladet klart tager afstand til.


'Stasiland' er en rodet, men velskreven gang satire. Sporadisk morsom, ja nu og da grinagtig og sadistisk farce. Især omkring dobbeltmoralen over for tidligere kommunister, som nok er kommet ud af skabet, men sandelig også stadigvæk har skeletter i samme.

Eller sagt med andre ord, der er nu engang forskel på at være forhenværende marxist, hvis man samtidig er så heldig at være gift med chefen. Og det er måske bogens fineste og mest spidst-syrlige pointe: At nogle går fri for hetz, andre bliver trukket igennem (bede)møllen og skal presses til at bekende, angre og sone. Så de kan få lov til at være med i banden, der jagter tidligere kammerater på venstrefløjen.

'Stasiland' er nu nok mest for læsere, som allerede er bekendt med tingenes tilstand ude i den virkelige verden. Så at sige sidder med nøglen til låsen til denne nøgleroman. På den anden side, hvem gør ikke det?

Vi afslører netop nu stikkeriets onde omkostninger under besættelsen, men at stikke andre på go' gammel Gestapo-Stasi-maner er stadigvæk en del af dansk folkekarakter. Hvis man tror på en sådan og altså færdes i dele af pressens univers. 'Stasiland' er underholdende læsning, intet mere, intet mindre.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce