Beth er lige vedat køre galt, da hun en sen aften er på vej til sit barndomshjem. Moderen er ved at dø, ramt af en hjerneblødning. Vil Beth komme i kontakt med hende? Og hvordan mødes man igen efter mange års ret sporadisk forbindelse, mineret med gamle konflikter? Sådanne spørgsmål kværner rundt i Beths hoved, så hun kun i sidste sekund undgår et frontalt sammenstød med en lastbil. Den irske forfatter Catherine Dunne, der har fået et dansk publikum med sine hverdagslivsskildringer, tager udgangspunkt i en såre menneskelig følelse: ønsket om at få det hele på plads og forklaret, inden det er for sent. Og nu er det faktisk for sent, for moderen ligger bevidstløs hen det meste af tiden og er kun vågen i glimt uden at kunne tale. Men hun har i månederne forinden, efter de første små hjerneblødninger som forvarsel, skrevet nogle breve til sine to midaldrende børn, der nu våger ved hendes seng. Det bliver gaven til Beth. Moderen skriver om sit liv, og minderne genopliver hende som den person, hun var, da hun var ung og livskraftig, men stækket i sin livsudfoldelse, da hun som fattig enke stod alene med to mindre børn. Meget bliver tydeligt for moderen i hendes selvransagelse, og også for Beth, hvis tanker og parallelle erindringer vi følger sideløbende med brevene.
I sidste øjeblik
Lyt til artiklen
