0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I sidste øjeblik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Beth er lige vedat køre galt, da hun en sen aften er på vej til sit barndomshjem. Moderen er ved at dø, ramt af en hjerneblødning. Vil Beth komme i kontakt med hende? Og hvordan mødes man igen efter mange års ret sporadisk forbindelse, mineret med gamle konflikter?

Sådanne spørgsmål kværner rundt i Beths hoved, så hun kun i sidste sekund undgår et frontalt sammenstød med en lastbil.

Den irske forfatter Catherine Dunne, der har fået et dansk publikum med sine hverdagslivsskildringer, tager udgangspunkt i en såre menneskelig følelse: ønsket om at få det hele på plads og forklaret, inden det er for sent.

Og nu er det faktisk for sent, for moderen ligger bevidstløs hen det meste af tiden og er kun vågen i glimt uden at kunne tale. Men hun har i månederne forinden, efter de første små hjerneblødninger som forvarsel, skrevet nogle breve til sine to midaldrende børn, der nu våger ved hendes seng.

Det bliver gaven til Beth. Moderen skriver om sit liv, og minderne genopliver hende som den person, hun var, da hun var ung og livskraftig, men stækket i sin livsudfoldelse, da hun som fattig enke stod alene med to mindre børn.

Meget bliver tydeligt for moderen i hendes selvransagelse, og også for Beth, hvis tanker og parallelle erindringer vi følger sideløbende med brevene.


Stoffet er godt,og drømmen om at komme til forståelse umiddelbart indfølelig. I en prunkløs, rolig prosastil gøres der orden i sagerne. Lidt for megen orden efter min smag.

Skildringen af den gamle kvinde, der oplever sin sygdoms fremadskriden er overbevisende gjort, men romanen tangerer det idylliserende og moraliserende. Ord er som regel ikke nok til at klare et livs ambivalens, selv om velvilligheden er stor både fra den brevskrivende mors og hendes datters side.

Men på helt Jane Austensk vis skal Beth lære noget af dette her, så både hun og broderen tager deres ægteskaber op til revision. Han vil skilles fra sin rædsomme kone, mens Beth finder tilbage til sin eksmand. Alle får en sidste chance i denne roman, og de forstår at udnytte den besindigt. Ak ja, gik det bare så glat i den virkelige verden!

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce