Der er både vrede og mørke i Lone Hørslevs nye digtsamling, ’La’os’, men der er samtidig ingen tvingende grunde til at være deprimeret (»vær nu ikke så depri«, lyder det to gange, ved indgangen og udgangen), i det mindste ikke så længe vi er lukket ind i Hørslevs lyrikhjerte. For rå humor, sej livsvilje og stærk lyst bølger og bruser også gennem de her digte, hvor Hørslev kontant kan formane sig selv: »Hold drømmene lige i munden, Lone/ Og spis dit rugbrød«. LÆS OGSÅRå digter leverer et retro-skarpt snapshot af danskerne Lone Hørslev, singlepigen på 38 somre, bombarderer os altså tilsyneladende selvbiograferende med sine pletvis udtrykkeligt rimede rapporter fra livet som enlig mor med to børn i en lidt for dyr lejlighed i Valby, lidt for lidt sex, lidt for meget rod i kærlighedslivet og undertiden lidt for tunge skyer, der truer med at sænke sig over virkeligheden. For på den ene side er verden – den lille verden hjemme i Valby og den store globale verden – hjemsøgt af hjemløse, selvmordere og fattige, af nød og ondskab; og i afdelingen ’Venner’ betragter Hørslev billederne af fem unavngivne venner, og blikket opdager – eller fremkogler? – sorg, ondskab, mørke, skam, had, angst og frygt, ensomhed og længsel, der rumler og tumler rundt i vennerne. Orgasmens komme Vi er et godt stykke vej fra den sødligt kække marengs i den amerikanske tv-serie ’Friends’. Men på den anden side,omskriver Hørslev sejt den såkaldte virkelighed, f.eks. i sektionen ’Den skærpede tone’, hvor fem fraser – f.eks. ’Den nedjusterede danske vækst’ og ’Ungdomsarbejdsløsheden’ og ’Den globale opvarmning’ – forvandles til fem fyrige elskere, der pornohedt kaster sig over digterinden:
»Finanskrisen slikker med stor iver og beslutsomhed, den/ har et godt tag i dine baller mens den slikker og slikker«, og: »Bagefter tager finanskrisen dig bagfra, den bider dig i øret, og sådan bliver I ved, indtil den også er kommet«. Men så er det, at finanskrisen er kommet, pludselig ikke længere kun rædsomt, det er også forløsende og udfriende, som orgasmens komme. Naboens porno Sådan kan letheden og begæret sættes ind over for verdens globale mødding. Grundaksen i ’La’os’ er naboskab; denne sære tilstand af på samme tid at være tæt på og fjernt fra alle de andre – hvad enten det er den hjemløse, der flere gange dukker op tæt på digterinden (»Jeg fik et chok (…) Jeg taler privat lige foran/ en hjemløs der ligger og pisser på sin rist«), eller det er den afdøde oldemor fra Frederiksberg, der anmassende står med hele sin iscenesatte familieidyl på et indrammet fotografi i den fraskiltes vindueskarm. LÆS OGSÅFraskilt forfatter skriver onde digte Eller det er overboen, der ser på højlydt larmende porno, der stønnende går ned gennem loftet, eller det er kæresten og ekskæresten, der enten er for langt væk, eller for ulideligt tæt på; eller det er kroppene og kønnene, der jo også skal være i stue med hinanden; og så er det børnene, der kommer og går i mønstre af tæt og fjernt, med al deres sorg og glæde. Vi har – vi har intet valg – naboskab og samhørighed, som det udspiller sig i eksistensen, i opgangen, i kærlighedslivet, på planeten, fra Laos til La’os, som det hedder (og det ville være ’latterligt’ at tolke på, står der), men hør nu: »Tak for dit postkort for resten (…) Jeg kan se det er stemplet i Laos./ La’os«. Dundrende tømmermænd Hvad betyder ’La’os’ egentlig? ’La’os’ er – også som digte – en invitation, en opfordring, en håndsrækning, en lys længsel og en muskuløs overgivelse til det at være den svageste i kærlighed:
