Hvis man som Neil har fået rastløsheden i vuggegave og ikke kan opleve realiteterne som andet end tunge, er der ikke noget at sige til, at man ønsker sig lettere.

At være vægtløs er den 16-årige drengs drøm, fortæller han sin nye kæreste, Thea, i Caroline Ørsums ungdomsroman ’Den første freak på månen’.

LÆS OGSÅ Sindig ungdomsbog er musik-trivi med kant

Flytninger, skoleskift, en fraværende far, en ligeledes vækflyttet papfar, der er biologisk far til hans lillebror, Samuel, samt oven i købet en forvirret mor. Det er sådan nogenlunde Neils situation den dag i begyndelsen af bogen, hvor han selv bliver smidt ud af en efterskole.

Ud over afgrunden
At omstændighederne er kaotiske for Neil, betyder ikke, at det er for turbulent at læse om dem. Jegpersonen Neils vilkår og drømmende karakter er i gode hænder hos forfatteren og dennes konkrete sprog.

For eksempel tænker Neil et sted: »Alle kan få brug for et skub i den rigtige retning. Bortset fra min mor. Hun kan sagtens selv finde ud af, hvordan man styrer ud over afgrunden«.

Så er det på plads, og forbavselsen desto mindre, da moren fortsætter sin slingrende livskurs, efter at hun har tvunget sine to drenge væk fra København og hen til et sted i Jylland, oven i købet langt fra en by.

For selv om han hurtigt møder Thea, er en jysk flække ikke Neils drøm. Han vil længere væk. Fra det hele og til dels også sig selv. Ned til en ven i Amsterdam måske. Dog allerhelst til Månen.

Fantasi om Armstrong

Mellem handlingsmættede og længere afsnit er der sider, hvor skriften er hvid og baggrunden sort, og hvor hovedpersonen fantaserer sig ind i sin navnebror Neil Armstrong, der tog til Månen i 1969.

»Kontrol, Neil Armstrong. Lad os bare lege, at du er i kontrol«, tænker danske Neil i Jylland på et af de tidspunkter, hvor overblik og ro er to ting, han selv ikke har en døjt af.

LÆS OGSÅ Ny ungdomsserie kommer godt fra start

At drømme sig til Månen er forbundet med et ønske om at besejre tyngdekraften: Tænk at kunne vinde over de daglige krav inklusive frygten for lillebrorens (ringe) tarv hos en mor, der dårligt er i stand til at passe på sig selv.

Fordi forfatteren fortæller om Neil, moren, lillebroren og relationerne imellem dem inde fra den 16-åriges nuancerede sindsstemninger, bliver fortællingen troværdig at leve sig ind i og identificere sig med. Hele vejen til og med den åbne slutning, hvor man aner, at nye erfaringer har givet drengen nye muligheder.