0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Poetisk familiekrønike ser Mussolini fra børnehøjde

Fascismen sættes i de smås perspektiv i Pennacchis' samvittighedsfulde roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det begynder som lyn og torden eller helt præcist med pistolskud, salver af dem.

En af historiens utallige onkler går bersærk, da greven - forbandet være ham og hans slægt! - fordriver familien fra de elskede jorde på Posletten i det nordlige Italien. Det er skæbnehjulet, der drejer; det sker nogle gange i løbet af den lange fortælling, men sjældent med så vidtrækkende konsekvenser som her.

LÆS OGSÅ

Fra nu af er familien nemlig udleveret til De Pontinske Sumpe syd for Rom, hvor malariamyggen regerer, og folk har maver som opspilede fodbolde.
Krydderi

Eller begynder og begynder, det er egentlig ikke rigtigt. Antonio Pennacchis roman om Peruzzi-familiens slidsomme liv fra årene før Første Verdenskrig og til afslutningen af Anden Verdenskrig er mere spring og sløjfer end lige linje med begyndelse og slutning. Filò kaldte man det, når bønderne samledes om aftenen, i stalden eller omkring brystværnet og byttede eventyr og skrøner.

Romanen er sådan en filò, en lang, tyktsmurt beretning, som fortælleren indestår for, hvert et ord, så sandt som han har det hele fra sine onkler og tanter og har gættet sig til resten.

Historien begynder derfor længe før og giver os ikke bare i snapshot den hidsighed, som man kan kende en Perruzi på, men også et stykke italienshistorie set nedefra og fortalt i en blanding af familiekrønike og gavtyveroman med et skvæt magisk realisme.

LÆS OGSÅ

Den historie, romanens indre linje, handler selvfølgelig ligesom den anden om ubesindighed og blodig ulykke, om skæbnen, der kaster rundt med Peruzzi'erne, som vinden kaster rundt med blade og kviste.

Ofte i øvrigt på hovedet ind i tidens mange krige - Første Verdenskrig, Abessinien-felttoget, Den Spanske Borgerkrig, Anden Verdenskrig. Peruzzi'erne leverer, som fattigfolk altid har gjort det, mandskab til dem alle sammen.

Men den handler også om fæstefamilien, feudalsamfundets slaver, der en dag får besøg af smedesønnen Benito med efternavnet Mussolini. Om hans - altså Mussolinis - og fællers oprørske socialisme, der ved endnu en af skæbnens korsveje slår om i fascisme, som ikke desto mindre til forveksling lignede - ja, måske var - fæstebondens største lykke, hans vej ud af trældommen.
Ingen moralske kvaler

Og endelig handler den om, hvordan de nu sortskjortede Peruzzi'er udvikler en dyb solidaritet med det regerende fascistparti fra det grundlæggende had til undertrykkerne over det gigantiske afvandingsprojekt i De Pontinske Sumpe - for lykkedes det måske ikke Mussolini, hvad der ikke lykkedes det gamle Roms kejsere eller nogen senere? - og gennem samtlige de forbrydelser og illusionsnumre, der siden fulgte: racelovene, myrderierne, krigene.

Antonio Pennacchis (f. 1950) roman er samvittighedsfuld historiefortælling af den slags, der ikke kerer sig om smålig moral. Vi er hos fascisterne, de gode folk (i øvrigt delvis tegnet efter Pennacchis egen familie), men først og fremmest er vi blandt de små.

LÆS OGSÅ

Rækken af forgængere til den underholdende galskab med social undertekst er lang og stolt fra Charles Dickens, Bertolt Brecht og John Steinbeck til Günter Grass og José Saramago.

Pennacchis saftige og poetiske overdrivelseskunst (i god fordanskning) står ikke meget tilbage for nogen af dem.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?