Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Historie.  En sortskjorte,  der har mistet  begge hænder  i kampen for Franco, hilser på Benito Mussolini. Foto fra 1937: AP

Historie. En sortskjorte, der har mistet begge hænder i kampen for Franco, hilser på Benito Mussolini. Foto fra 1937: AP

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Poetisk familiekrønike ser Mussolini fra børnehøjde

Fascismen sættes i de smås perspektiv i Pennacchis' samvittighedsfulde roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det begynder som lyn og torden eller helt præcist med pistolskud, salver af dem.

En af historiens utallige onkler går bersærk, da greven - forbandet være ham og hans slægt! - fordriver familien fra de elskede jorde på Posletten i det nordlige Italien. Det er skæbnehjulet, der drejer; det sker nogle gange i løbet af den lange fortælling, men sjældent med så vidtrækkende konsekvenser som her.

LÆS OGSÅ

Fra nu af er familien nemlig udleveret til De Pontinske Sumpe syd for Rom, hvor malariamyggen regerer, og folk har maver som opspilede fodbolde.
Krydderi

Eller begynder og begynder, det er egentlig ikke rigtigt. Antonio Pennacchis roman om Peruzzi-familiens slidsomme liv fra årene før Første Verdenskrig og til afslutningen af Anden Verdenskrig er mere spring og sløjfer end lige linje med begyndelse og slutning. Filò kaldte man det, når bønderne samledes om aftenen, i stalden eller omkring brystværnet og byttede eventyr og skrøner.

Romanen er sådan en filò, en lang, tyktsmurt beretning, som fortælleren indestår for, hvert et ord, så sandt som han har det hele fra sine onkler og tanter og har gættet sig til resten.

Historien begynder derfor længe før og giver os ikke bare i snapshot den hidsighed, som man kan kende en Perruzi på, men også et stykke italienshistorie set nedefra og fortalt i en blanding af familiekrønike og gavtyveroman med et skvæt magisk realisme.

LÆS OGSÅ

Den historie, romanens indre linje, handler selvfølgelig ligesom den anden om ubesindighed og blodig ulykke, om skæbnen, der kaster rundt med Peruzzi'erne, som vinden kaster rundt med blade og kviste.

Ofte i øvrigt på hovedet ind i tidens mange krige - Første Verdenskrig, Abessinien-felttoget, Den Spanske Borgerkrig, Anden Verdenskrig. Peruzzi'erne leverer, som fattigfolk altid har gjort det, mandskab til dem alle sammen.

Men den handler også om fæstefamilien, feudalsamfundets slaver, der en dag får besøg af smedesønnen Benito med efternavnet Mussolini. Om hans - altså Mussolinis - og fællers oprørske socialisme, der ved endnu en af skæbnens korsveje slår om i fascisme, som ikke desto mindre til forveksling lignede - ja, måske var - fæstebondens største lykke, hans vej ud af trældommen.
Ingen moralske kvaler

Og endelig handler den om, hvordan de nu sortskjortede Peruzzi'er udvikler en dyb solidaritet med det regerende fascistparti fra det grundlæggende had til undertrykkerne over det gigantiske afvandingsprojekt i De Pontinske Sumpe - for lykkedes det måske ikke Mussolini, hvad der ikke lykkedes det gamle Roms kejsere eller nogen senere? - og gennem samtlige de forbrydelser og illusionsnumre, der siden fulgte: racelovene, myrderierne, krigene.

Antonio Pennacchis (f. 1950) roman er samvittighedsfuld historiefortælling af den slags, der ikke kerer sig om smålig moral. Vi er hos fascisterne, de gode folk (i øvrigt delvis tegnet efter Pennacchis egen familie), men først og fremmest er vi blandt de små.

LÆS OGSÅ

Rækken af forgængere til den underholdende galskab med social undertekst er lang og stolt fra Charles Dickens, Bertolt Brecht og John Steinbeck til Günter Grass og José Saramago.

Pennacchis saftige og poetiske overdrivelseskunst (i god fordanskning) står ikke meget tilbage for nogen af dem.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden