Der kom engang en div til en lille fattig landsby i Afghanistan. En div er et kæmpestort jætteagtig væsen. Denne div kastede lange skygger og fik jorden til at ryste under sine fodtrin. Den havde krumme horn i panden, men det var ikke det værste. Det værste var, at den krævede et barn af hver landsby, den besøgte. Barnet tog den med sig bort, og man så det aldrig mere. LÆS OGSÅDrengeliv i Kabul - før og efter ragnarok Selvfølgelig tog diven i dette eventyr det mest elskede og sødeste barn, det barn af alle børnene, faderen i hemmelighed holdt allermest af. Den stakkels far blev gal og vanvittig og drog omsider ud for at finde sin lille søn og tænk, efter mange strabadser og lidelser fandt han ham, og diven sagde, han måtte tage drengen med sig hjem. Men gjorde den gode fader så det?
Spindelvæv af karakterer
Khaled Hosseini indleder sin tredje roman med et smukt digt om det hinsides af sufipoeten Rumi. Dernæst kommer historien om trolden, faderen og det stjålne barn.
Men vær ikke bange, Hosseini holder sig ellers i en faktuel verden uden overnaturlige væsener, dog bevæger han sig fra Afghanistan til Paris og Californien i en handling, som spænder over 50 år med mange mennesker.
På et tidspunkt syntes jeg, der var for mange. Nu har vi lige lært en afghansk familie at kende og at holde af dem, så skal vi høre om en græsk læge og om hans gamle mor i Grækenland og hans bedste veninde. Men tingene hænger sammen, selv om de nævnte personer måske kun strejfer hinanden et øjeblik rent fysisk.
Kabuls tusind skjulte sole De indgår alle i en handling, som kredser om søskendekærlighed, den biologiske og den tillærte. Den ene er lige så stærk som den anden, med en lille overvægt på blodets bånd. Det er det, som binder drengen Abdullah til lillesøsteren Pari (som betyder fe). Han har passet og plejet hende, siden moderen døde ved barnets fødsel. Drengen elsker sin søster. Deres liv er hårdt men ikke ubærligt. Men en dag gives Pari bort til en rig og egoistisk dame, og Abdullahs liv splintres. Det er deres onkel, der formidler bortgivningen af grunde, som ikke er kønne. Men på et tidspunkt må vi holde af denne onkel, for han udvikler sig til at blive en god mand.
