Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Succes. Forfatteren Jonathan Franzen fotograferet i sit hjem i New York.
Foto: BENJAMIN KÜRSTEIN

Succes. Forfatteren Jonathan Franzen fotograferet i sit hjem i New York.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Mesterforfatter udstiller endnu engang de skjulte selvfølgeligheder

Efter succesen med ’Frihed’ trængte Jonathan Franzen til at trække stikket ud i en grad, så han tog til verdens mest øde beliggende øde ø.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undrer du dig også over, hvorfor nattergalen er mere tavs end tidligere?

Svaret får du i Jonathan Franzens ’Længere væk’. Når kærligheden til fugle spiller en central rolle i Franzens store roman ’Frihed’, er det nemlig ikke en tilfældighed eller bare et smart symbolsk greb.

LÆS OGSÅ

Franzen er selv helt pip med fugle, og i essayet ’Det hæslige Middelhav’ fra 2010 beretter han om det groteske myrderi på især små fugle, som hvert år iscenesættes omkring Middelhavet.

Ikke mindst i Italien, Malta og Cypern, hvor skydevåben, limpinde og moderne teknologiske hjælpemidler, der efterligner fuglenes sang, yder en katastrofalt effektiv indsats, som betyder, at 1 af de 5 milliarder trækfugle, der hvert år passerer Middelhavets kyster, bliver massakreret.

På trods af pæne hensigtserklæringer fortsætter det meningsløse sangfuglemyrderi i en grad, så stilheden er ved at sænke sig i mange lande længere mod nord.

Ny verden af likes
Essaysamlinger kan groft sagt opdeles i to kategorier. De tematisk komponerede og opsamlinger af forfatterens essayistik siden sidst. ’Længere væk’ hører til de sidstnævnte og er forklaringen på den noget skiftende tyngde i teksterne.

Samlingen starter ellers oppe på de helt store nagler.

Elektroniske apparater er designet til at være særdeles nemme at kunne lide, fastslår Franzen

’I dør ikke af smerte’ er et blændende kulturkritisk essay skrevet som en dimissionstale til eleverne på Kenyon College. Her forelæser BlackBerry-entusiasten Franzen for de unge fra computergenerationen om forskellen på kærligheden til gadgets og den noget mere besværlige kærlighed mellem mennesker – og skønlitteraturen, der beskriver den.

Elektroniske apparater er designet til at være særdeles nemme at kunne lide, fastslår Franzen og udnævner teknologiske forbrugerprodukter til at være »fremragende allierede og befordrere af narcissisme«.

Franzen analyserer en fager ny verden af likes og viser sig som en mester udi kunsten at fremkalde de skjulte selvfølgeligheder, der befinder sig lige for næsen af os.

God vens aske
Endnu mere fremragende er det næstfølgende 40 sider lange, centrale titelessay, der virtuost samler trådene.

Franzen tager til den fjerne Stillehavsø Isla Masafuera for at få fred, indånde ensomheden på den fjerneste ø, se på sjældne fugle og sprede noget af vennen og kollegaen David Foster Wallaces aske. Forfatteren til ’Infinite Jest’, som hængte sig selv.

Det var, som om verdenshistoriens guder havde stillet spørgsmålet »Er der nogen, der har lyst til at rode sig ud i noget lort af hidtil uset omfang?« og så havde det her sted rakt hånden op og sagt »Jeps!

På Robinson Crusoe-øen løber tankerne om den truede natur og angelsaksiske romans opståen sammen med meget personlige minder om David Foster Wallace og analyser af hans forfatterskab og Franzens eget liv.

Herefter handler de fleste essay enten om den truede natur eller romanens sande mission, som Franzen ser den.

Foruden rejserne til Masafuera og Middelhavet går turen til det økologisk nedtrampede Kina, hvor han sammen med et par af Kinas meget få fuglekiggere måbende betragter de sørgelige rester af den fjerklædte fauna og ’vækstmiraklet’ Shanghai. Franzens første indtryk:

»Det var, som om verdenshistoriens guder havde stillet spørgsmålet »Er der nogen, der har lyst til at rode sig ud i noget lort af hidtil uset omfang?« og så havde det her sted rakt hånden op og sagt »Jeps!««.

Uofficiel kanon

Foruden et par små mindre interessante løst & fast-essay af mere eller mindre litterær karakter og et ikke særlig vellykket satirisk ’interview’ med ånden i byen New York, rummer samlingen en god håndfuld meget appetitvækkende introduktioner til romaner af Alice Munro, Paula Cox, Christina Stead, Donald Antrim og Eustace Chisholm.

LÆS OGSÅ

En slags uofficiel kanon, som klart kundgør, at den rigtige roman for Jonathan Franzen, er romanen, der i et fortættet sprog handler om det virkelige liv, om familien og de menneskelige relationer.

Med andre ord bøger som Jonathan Franzens egne hovedværker ’Korrektioner’ og ’Frihed’.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden