0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Verden var og bliver aldrig som i 'De 5'

Nyoversættelser af Enid Blytons ’De 5’-bøger rummer stadig kun letlæst virkelighedsflugt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

At flytte ind i 'De 5' i sine tanker er som at give følelserne ferie et sted, hvor kulørte balloner aldrig springer med et ubehageligt brag. Forsideillustration: Bodil Bang Heinemeier

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Far bliver let vred.

Mor er blid. Kun drenge bør gå i bukser og være vilde. Og piger skal have langt hår og helst være lidt stille.

Kun lidt generaliserende gengivet er rollefordelingen stereotyp i Enid Blytons romanserie om 'De 5', som læsende børn fra omkring 10 år og opefter slubrede i sig i årene efter Anden Verdenskrig og i hvert fald frem til engang i 1970erne.

LÆS OGSÅ

For nogle blev 'De 5' indgangen til at læse længere værker og til hele spændingsgenren.

Ikke nogen sprogkunstner
Inden 70'ernes køns- og samfundsproblematiserende ungdomsbøger tog over, var Enid Blyton og hendes hovedpersoner i 'De 5' næsten uomgængeligt stof for store læseheste.

Nye oversættelser af de første seks bind minder om, at 'De 5' ikke først og fremmest var populære, fordi Enid Blyton var nogen sprogkunstner. Det var hun ikke.

Engelske Enid Mary Blyton, der levede fra 1897 til 1968, var en myreflittig forfatter. Hun skrev omkring 600 børnebogstitler, der blev oversat til næsten 100 sprog og solgt i cirka 600 millioner eksemplarer på verdensplan.

Seriens hoved-person Georg er så obsternasig og oprørsk, at hun stadig holder som helteskikkelse

Det første bind af 'De 5'-bøgerne udkom i hjemlandet i 1942. Det 21. og sidste bind kom i 1963.

I de bøger skriver hun behageligt jævnt, letlæseligt og – kan man nu konstatere – forbavsende tidløst. Men god til at luge ud i gentagelser af pointer er hun nu ikke.

En hjertevarm velfærdsverden
Det er charmerende bøger, som ville kunne godkendes af en figur som tv-fiktionens snobbede Mrs. Hyacinth, for overordnet set holdes der på konventioner og manerer i Enid Blytons værker, og for børnene i bøgerne er der altid en kande te og en tryg godnathilsen at komme hjem til.

Hvorfor i alverden blev 'De 5'-bøgerne så læst, hvis deres univers var så nydeligt som Mrs. Hyacinths dukkede porcelæn? Og hvorfor læse dem i dag?

Fordi de bind efter bind lader hovedpersonerne opklare et mysterium, man simpelthen bare må kende slutningen på.

Og fordi romanerne præsenterer en velfærdsverden, hvor der altid er mad og hjertevarme nok til alle de gode karakterer i sidste ende.

Dermed har børnene i 'De 5' det på bundlinjen harmonisk og godt.

På tværs gennem spændende eventyr i form af skibsvrag, tyve, smuglere og andre skumle sager og på trods af individuelle udfordringer har Julian, Dick, Anne, Georg og hunden Timothy det faktisk, som man under enhver at have det.

Følelserne får ferie

Dertil kommer, at seriens hovedperson Georg er så obsternasig og oprørsk, at hun stadig holder som helteskikkelse.

Georg er det selvvalgte kaldenavn for den kortkrøllede drengepige Georgina.

I begyndelsen af samtlige bind præsenteres hun som pigen, der hellere ville have været dreng og bliver flov, når hun græder, for blandt børnene er der bred enighed om, at tårer er for piger.

Der har været perioder, hvor Enid Blytons bøger er blevet kritiseret for at være sexistiske. Oftere er de dog blevet skældt ud for at være uinteressant skrevet. Men læst blev de.

At flytte ind i 'De 5' i sine tanker er som at give følelserne ferie et sted, hvor kulørte balloner aldrig springer med et ubehageligt brag.

Enid Blytons bøger er lokkende handlingsmættede, men har slet ikke det begavede liv, der kendetegner den ti år yngre forfatter Astrid Lindgrens værker.

Til gengæld kan Enid Blyton gøre noget specielt ved læsere, der åd 'De 5' som børn for år tilbage. Hun kan minde om, hvad man længtes efter dengang.

Og hun kan huske os på, at verden heller ikke førhen var, som den er i 'De 5'.

Læs mere:

Annonce

  • Skønlitteratur