Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivar Gjørup - foto fra omslaget.
Foto: Ivar Gjørup - foto fra omslaget.

udvikling. Omslaget tager udgangspunkti nøgleskriftet i tegneserie-hetzen, Tørk Haxthausens 'Opdragelse til Terror' fra 1954 (se omslag i artiklen), der mente, at børn blev oksemordere af at læse tegneserier.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Danmarksmesteren i tegneseriehistorie viser genrens vej fra hetz til hype

Tegneseriens vandring fra kiosken til kunstmuseet tegnes i 'Opdraget til Terror'

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På et halvt århundrede har tegneseriernes plads i kulturbilledet ændret sig radikalt – fra hetz til hype, lidt kort fortalt.

Og skulle man tvivle på det, så foreligger her slående syn for sagn, leveret af en af dem, der har bidraget mest aktivt og vedvarende til forståelsen og anerkendelsen af serierne: bibliotekaren Anders Hjorth-Jørgensen, stifter af Tegneseriemuseet i Danmark og forfatter til bl.a. opslagsværker som ’De danske tegneseriers historie’ og ’Carlsens store tegneserieleksikon’.

LÆS OGSÅ

Han var syv år og læste tegneserier hos sin moster bag disken i Jyderups jernbanekiosk, dengang Fantomet – både en legemsstor udgave af tegneseriefiguren og en stak af seriehefterne om ’ånden der vandrer’ – i 1955 blev brændt på et bål på Enghave Plads, tændt af velmenende skolelærere og bibliotekarer og med bistand af elever fra Kunstakademiet.

Og der tager han afsæt for sine erindringer om et liv med ruder og bobler, hefter og album, dagsstriber og grafiske romaner – og dermed et billede af kunstartens vandring fra kioskens smudslitteraturhylder til kunstmuseernes sale.

Ikke terrorist, men bibliotikar
Samme år som autodafeen på Enghave Plads udkom et af de danske nøgleskrifter i tegneseriehetzen, Politiken-journalisten Tørk Haxthausens ’Opdragelse til terror’.

Den gentog amerikaneren Fr. Werthams påstande (i bogen ’Seduction of the innocent’, 1954) om, at vi unger blev øksemordere af at læse tegneserier – deraf Hjorth-Jørgensens titel (med spørgsmålstegn!) og Ivar Gjørups smashy forsidetegning med lån fra Haxthausens ditto.

Den lille seriemisbruger fra jernbanekiosken i Jyderup blev altså ikke terrorist, men bibliotekar.

En af de unge bibliotekarer og skolelærere, som i årene 1965-75 langsomt, men sikkert fik tegneserierne ind på bibliotekshylderne og i danskundervisningen, så selv billedanalfabeterne i Undervisningsministeriet (der udsendte ’det kulørte udvalg’s betænkning 1960) lærte at skelne skidt fra kanel, i seriemediet som i enhver anden kunstart.

Samleren
Anders Hjorth-Jørgensens rapporter fra danske forlags- og fanzine-initiativer gennem et halvt århundrede vil nok forekomme mange noget indforståede, forsynet med delvis utydelige privatfotos.

Men også de giver nu nyttig viden til senere forskning.

Hvad serier angår, er manden hverken kostforagter eller smagsdommer. Han er samler.

Af tryksagerne såvel som af oplysninger om dem, så foruden at dokumentere og kommentere debatten dengang samt stribevis af hans egne udstillinger og blad- og bogudgivelser medtager bogen også hans interview til diverse seriemagasiner med tegnere som ’Spirit’s Will Eisner og ’Lucky Luke’s Morris plus MAD-udgiveren Bill Gaines.

Eisner er blandt andet inde på ’grafiske romaner’: »Forhåbentlig bliver det starten på en ny genre (...) omgivet af den respekt, som jeg synes, litterære kredse bør udvise over for genren. Eller kritikerkredse!«.

Vel at mærke sagt i 1980, to år efter udgivelsen af hans banebrydende ’En kontrakt med Gud’ – og længe før hans håb blev virkelighed.

I strid med Storm P. Museet

Danmarksmesteren i tegneseriehistorie er selv historie, som bogen viser.

Hans enestående samling fra Tegneseriemuseet i Danmark er i år overdraget til Storm P. Museet, så det er morsomt nu at læse, hvordan samme museums forrige leder i 1986 forfulgte ham med copyrightkrav, fordi han bl.a. havde illustreret sin bog om mediets danske historie med nogle Storm P.-striber.

LÆS OGSÅ

Hvad må museumslederen ikke have tænkt, da folketingsformand Erling Olsen ti år senere overrakte Anders Hjorth-Jørgensen seriebranchens ærefulde Ping-pris – opkaldt efter Storm P.’s figur!

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden