Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Modvilje. I ’Strunk’ kæmper jeget med at vokse : både at lade kroppen vokse i størrelse og at vokse op.
Foto: Simon Fals(arkiv)

Modvilje. I ’Strunk’ kæmper jeget med at vokse : både at lade kroppen vokse i størrelse og at vokse op.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Sarte aparte digte graver i pigeeksistensens »knugede shit«

Cecilie Lind skriver med ’Strunk’ mere intenst end før. Hun gør det godt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er i den grad trådt et jeg frem på scenen i Cecilie Linds nye digtsamling, ’Strunk’, et umiskendeligt pigejeg, men også et mere genkendeligt jeg, end man har været vant til hos Lind.

Der er skåret ned på det fablende særsprog, dets eventyrlige fantasiskabninger og bogstavrimende nydannelser, der især kendetegnede hendes forrige bog, ’Dughærget pupil accelererer tusmørke’ fra 2012.

Eventyrreferencerne er der stadig, og rimene er der, men vægten er ligesom forskudt fra kun at ville det totalt nydannende til at gå mere ind i det trivielle. Som når der lillepigerimes på sød-død, hjerte-smerte, men også sarte-aparte, hvilket lige nøjagtig er, hvad dette jeg er: skrøbelig indtil det sært skræmmende.

Dødelig sandhed

Hos jeget i ’Strunk’ findes en modvilje mod at vokse: både at lade kroppen vokse i størrelse og at vokse op.

Det første er spiseforstyrrelsen, der trækker digtet ud til en lang slank stilk med sine mange linjebrud:

»at/ jeg/ når/ jeg/ rigtig/ skal/ have/ det/ rart/ at/ jeg/ så/ i/ små/ doser/ tillader/ mig/ at/ døve/ det/ der/ larmer/ med/ lidt// SULT// for satan// dine knogler blotter ikke sig/ selv/ om/ selv/ jeg/ ved/ at/ selv ikke synes om at selv skal skælve af// SULT// så/ er/ der/ ikke/ det/ store/ at/ gøre/ ved/ det/ for// MØRKE skal holdes fra/ dør/ jeg/ så/ dør jeg«.

Spiseforstyrrelsens dødelige sandhed: Den bekæmper ikke kroppen, kroppen er kamppladsen.

Det andet er fastholdelsen af det barnlige, pyntede pigeliv, selv om alderen er til at få børn, hofter og kavalergang, f.eks. når det remseagtigt lyder, »jeg beskytter mig mod kuld, og koner, de vil kæntre mit// unge bambi«, men som også ydes modstand: »kære kære, du er et kludder og du kender/ din sult, du vil gerne// gro// og du vil gerne give dig/ hen«.

Gladiator

Lind karikerer det lillepigede, til det bliver uhyggeligt, og driver skrøbeligheden ud, hvor den måske kan undergrave sig selv. For striden, som lillepigekroppen er kampplads for her, er ikke kun privat, den vedrører også den fetichering af uskyldsren, mager ungdom, som samfundet bekriger unge piger med.

Dét er den arena, Linds lyriske alter ego er en spinkel, men strunk gladiator i (passende nok, når nu bogen er kommet på forlaget af samme navn), og sådan her kæmper hun, når hun er bedst: »jeg hjælper det hjælpeløse på/ VEJ med mit// KLYNK og med mit/ glamour, med min trutmund og mine kinder, mit mit, og/ mit// syge, jeg tager en tår, og trækker på skulder, jeg er EN SØD/ TØS, en frisk pige, en gæv/ alf// DET MEST GUSTNE GHOST du nogensinde har/ kendt/ til«.

Cecilie Linds stil er blevet kritiseret for at blive monoton i sin intensitet, fordi de sproglige nydannelser og udsmykningen er så massive, at intensiteten simpelthen kollapser. Det er uden tvivl meningen.

Alligevel er det opløftende, at Lind i ’Strunk’ begynder at skrive en ny form for intensitet frem. Også selv om ensformigheden, som fortsat ligger i den særsproglige strøm af ord, lige så fortsat tynger.

Sagen er, at uanset hvor meget monotonien er en tilstræbt effekt, og uanset hvor lidt der er noget galt med den, er den ikke nødvendigvis den mest interessante effekt. Og derfor er det ganske enkelt sådan med ’Strunk’, at det er den bedste bog, Cecilie Lind har skrevet, men næppe den bedste, hun kan skrive.

Hør Cecilie Lind læse op fra 'Strunk' her:

Hør Politikens bedste kritikere og journalister vende tidens vigtige bøger, debatter og tendenser i vores nye ugentlige litteraturpodcast med Jes Stein Pedersen. Bogfolk kan høres som podcast i bl.a. iTunes, på politiken.dk/podcastog i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden