0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blød i knæene

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke lige meget, hvordan en forfatter åbner en bog. Lola Baidel gør det på den direkte måde.

Den 48-årige Maya er allerede blevet taget med storm af sin elsker Bo, og nu er det læserens tur. Den store kærlighed kommer ikke til alle, men når den gør, er kroppen i hvert fald ikke i tvivl.

'Som sendt fra himlen' starter med et tyve sider langt natligt samleje. Som Bo venligt spørger: »Har du lyst til at gå i seng med mig?«. Og hendes svar kommer selvfølgelig prompte: »Det da ved Gud jeg har«.

Der er på forhånd noget med vilje politisk ukorrekt over Lola Baidels erotiske korstog, som er ganske sympatisk. Men som litteratur er hendes roman ren trivi og blød porno.


Sjældent har jeg set en kvinde blive så blød i knæene foran en mand. Hun har ingen rygrad overhovedet, hun er ren spaghetti, og det er åbenbart rigtigt sundt for en selverhvervende kvinde at prøve den slags. Og hun er ikke bare blød, hun er også genert.

Det er ikke 'Me Tarzan, you Jane'. Det er: Hun er genert. Det er han ikke. Hun er endnu mere genert. Det er han overhovedet ikke det mindste. Men lad det også retfærdighedsvis være sagt, han er god til at give kærtegn, Bo, og hun er god til at føle.

Lola Baidel får tegnet et portræt af det afgørende samleje, den første urnat, natten over alle nætter, det er en skildring, som godt kan gå hen og vække den slumrende grønne misundelse i læseren, for slet ikke at tale om lysten.

Jeg tør vædde på, at mere end en læser vil være ophøjet ligeglad med, at bogen både er til den ene og den anden slags litterære snavs.


Men det er også en bog, som vækker den ufrivillige latter. For eksempel har Maya et hjertested i håndfladen. Bare Bo kysser stedet, følger en stime af orgasmer (det er bedre end i 'Ally McBeal', hvor jeg ellers troede, de var ret fremmelige med knætricket).

Herdis Møllehave skrev i sluthalvfjerdserne en trilogi 'Le', 'Lene' og 'Helene', især den første skaffede hende mange læsere, da hun lavede et portræt af den såkaldte knudemand, som ikke er rar at møde for en kærlighedsfuld kvinde. Ordet le er nemlig tvetydigt, det betyder både le som i grine, og le som i manden med leen.

Lola Baidel afskaffer tyve år senere enhver tvetydighed og skaber i stedet den uendeligt gode elsker Bo, der bare betyder bo som hjem, rede, havn, favn, smørhul. Og det er da også rigtigt rart at komme hjem, for Maya.

Men forlaget Aschehoug kommer ikke hjem. Aschehoug vil gerne skaffe flere skønlitterære forfattere til huse, men det bliver ikke med udgivelser som Baidels. Hun er slet ikke den kile ind i det danske litterære landskab, som er forlagets ambition.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce