Martin Jensen hartidligere skrevet krimier, henlagt til middelalderen. Hans nye, sjette bog - en samtidsroman - foregår i Assens anno 2001. Martin Jensen kan få hverdagen til at brede sig ud foran læseren som en kæmpebred og venlig boulevard, hvor man dårligt nok behøver at tale, bare man husker sine gøremål. Men han kan også lægge de hurtige lakoniske snit, hvor der skæres ind til folks sorger. For nogle af personerne i det seks personer store menighedsråd har problemer. Menighedsrådet har hovedrollen i 'Den første sten', der starter næsten kedeligt, gråvejrsmeleret og kuldskært. Tilsyneladende er alt stille. I åbningskapitlet er vi langt inde i vanedyrets små bevægelser; for eksempel sidder præsten Klaes ude i bilen, på vej til begravelse, og pludselig skal han koordinere mere end tre bevægelser med hinanden. Der opstår næsten trafikprop i vanemylderet, når han ikke kan finde brillerne og gennemroder handskerum og dørlommer, samtidig leder han efter en åbning i trafikken, så han kan svinge rundt, og så bliver han »ramt af en tanke. Ganske rigtigt. Et klap på brystet, og han kunne fortsætte«.
Når vanedyr vågner
Lyt til artiklen
