0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Möbius møder Kierkegaard

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Og det lyder jo som en farligt tænksom affære, ikke sandt? Men det er det bestemt ikke kun, i Søren Jessens anden roman, 'Erindringer om fremtiden', der rent formelt er anlagt som et möbiusbånd i tid og rum, dvs. som et bånd, hvor ydersiden møder indersiden.

Romanen er komponeret i tre dele, tillige med prolog og epilog, samt en 'grafisk fortælling', en tegnet frise i 47 dele, der som et billedligt appendiks kommer efter selve teksten og spejler den. På dette bånd er det, at den 38-årige Sten, indehaver af et kopicenter, møder sin 83-årige alter ego i et dobbelt eksponeret møde mellem fortid, nutid og fremtid.

Handlingen lægger ud med, at Sten er til fortælleraften og pludselig efter oplæsningen med en »understrøm af tvivl« opdager, at lokalet tilsyneladende er spejlvendt! Alle kom ind ad en dør til venstre for scenen, men nu går alle ud af den eneste dør, som ligger til højre for samme scene.

Sten er dermed trådt ind i Alices eventyrland, og det giver afsæt for en egentlig ganske moralsk og, jeg havde nær sagt, hjertevarm skæbnefortælling om, hvor vigtigt det er, at vi griber og fastholder livet og kærligheden, med al den kraft og åndsnærværelse vi rummer.


En af romanens styrker er bogstaveliggørelsen af metaforer. Sten lever i et stabilt og godt forhold med Merete, de har sønnen Hugo på fire, og alt ånder fred. Men en aften karambolerer han med en uimodståeligt smuk kvinde, de har hed sex, og vel hjemme gribes han af kvalme, kaster op, og ud på gulvet i entreen ryger - til Stens rædsel og dybe forbløffelse - hans hjerte. Sten er nu bogstavelig talt hjerteløs.

Samtidig begynder han i kopicentret at modtage en række kryptiske beskeder, der øjensynligt med ubegribelig sikkerhed kan forudsige umiddelbart forestående hændelser i hans liv. Sedlerne stammer fra en olding, der ligner hans farfar slående. Er det bare en drøm det hele? Eller hallucinerer han?

I den første del er fortællerperspektivet den relativt unge Stens, i anden del skifter det og går over til den 83-årige. Og det er her, Kierkegaard og Kundera kommer på banen. For hvad nu, hvis vi havde mulighed for at gøre livet om? Hvis vi kunne gentage livet, men nu med de afgørende forskelle indlagt, der annullerede og korrigerede de gange, hvor vi svigtede eller dummede os?

Jessen leger med romanen som et mulighedsrum for udforskningen af det tankeeksperiment, det almindeligvis er at kunne vende tilbage og ændre livet.


Et af Stens afgørende problemer er forbundet med erindring og traume. Som 10-årig døde hans forældre, hans barndom knækkede over på midten, og en stor del af romanens drama handler om, hvordan vi skal håndtere smertefulde erindringer. Som den gamle Sten siger, er »det enkelte menneske lig med summen af sine erindringer«. Unge Sten er uenig: Visse erindringer er ubærlige og bør begraves, så livet kan leves uden at være inficeret af den forkrøblende smerte, som traumet kan skabe.

Romanen løser ikke denne modsætning, men folder sig ud som en hermeneutisk, dvs. fortolkningsmæssig, refleksion over forholdet mellem livets helhed og dets dele, »Et liv kan kun forstås ud fra helheden, men omvendt kan helheden kun begribes ud fra delene«. Problemet er, hvad et livs 'helhed' er? Er det summen af alt, hvad vi har oplevet og tænkt lige nu, i dag, eller er det den ophobede viden - og glemsel - vi besidder øjeblikket før vores død?

Og det er ikke det hele. Jessen lader også kopimanden løbe ind i konflikter mellem kopi og original. For hvad er den ægte kærlighed, og den smukke krop, og hvad er bare en dårlig (eller god) kopi? Forholdet mellem helheden og delene, og mellem original og kopi, er således speget, men Jessen formår at forløse disse tankeknuder i en meget ligefremt fortalt, næsten romantisk-naiv, og flere steder medrivende beretning om Stens turbulente rejser mellem ungdom og alderdom, på det slyngede möbius- bånd, der kan lade fremtid og fortid, erindring og profeti mødes i skæbnesvangre revisioner.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce