0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Slumvandring

Underholdende, men udvendig sydstatsroman om katastrofernes normalitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sydstaternes fattige hvide er godt stof til romaner, ikke mindst fordi deres liv er så fascinerende anderledes end det liv, der leves i pæne hjem med klaver og bogreol. De dyrker druk, plat og det, der er værre, lidenskaberne sidder løst, og vold er en populær omgangsform.

Den slags sydstatskolorit er der også rigeligt af i 'Lille Mands død', som præsenterer Daniel Woodrell (f. 1953) på dansk. Han skriver fortrinsvis om de lurvede sider af livet på landet i Missouri og har selv kaldt sin genre country noir.

Handlingen i den lille roman centreres om titlens Lille Mand, den trettenårige knægt Shug, der næppe er søn af sin mors mand, men som af ham lærer at snige sig ind og stjæle piller hos læger og kronisk syge patienter. Pillerne kan så omsættes på det sorte marked eller beholdes til eget misbrug, og Shug skal bare fortælle sin mor, at han har været ude at lave »mandeting« med Red, som manden hedder (og ikke Reg, som forlaget frejdigt påstår hele tre gange i sin bagsidetekst).

Moderen hedder Glenda og er en alkoholiseret skønhed, hvis ydre ikke er nær så falmet som hendes drømme. Hun holder Red ud, mere eller mindre nødtvungent, men har også blik for andre hankønsvæsner, deriblandt sin egen søn i hans gryende voksenhed, og Shug tilbeder sin mor. Så en dag dukker der en nydelig mand op i en Thunderbird, og handlingen tager fart. Det går mod katastrofe og undergang, men den åbne slutning antyder, at titlens 'død' nok mest skal forstås som Lille Mands uskyldstab og overgang til Voksen Mand.


Rundt om hovedpersonerne færdes nogle ikke mindre farverige bipersoner: den tandløse, pimpende bedstemor, der lever af at være avisbud, Reds lillebror Carl, der kommer hjem fra en krig med et sønderskudt ben, Reds båtnakkede bedsteven Basil, der er tredjemand på pilletogterne.

Historien er fortalt i jegform og set gennem Shugs øjne, og Woodrell holder synsvinklen dygtigt, så de fortvivlende forhold får et besynderligt skær af normalitet. Og Camilla Christensens oversættelse har liv nok til at gøre det antydede sydstatssprog plausibelt og fremmane de varme nætters lyde og lugte også på dansk.

Men al dygtighed til trods havde jeg det sådan med bogen, at den aldrig blev rigtig ind- eller påtrængende. Selv om Woodrell åbenlyst kender sit stof, og selv om amerikanske kritikere har rost ham for hans realisme, forekommer romanen mig at være lidt for meget af en middelklasseiagttagers slumvandring gennem et miljø, som han ved, han ikke skal blive i.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce