0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Versefødder og kattepoter

En ny historie om Pernittengryn af Helle Melander og Cato Thau-Jensen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For anden gang samarbejder Helle Melander og Cato Thau-Jensen omkring en kæmpekat. For fem år siden udkom 'Pernittengryn'. Nu hedder det 'Pernittengryn er pyntesyg'.

Meget er sket, men ikke hos Helle Melander. Hun fortæller stadig i ukuelige vers, der rimer. Og det må man så tage med.

Her er det, at tegneren kommer ind. Han skal illustrere disse linjer: »Begejstret skyndte den sig ned/ men ak, den snublede og gled/ på trappen, som var meget stejl,/ og endte ved entreens spejl«.

Og sådan en tekst giver ham anledning til at lave den store faldscene, sådan som de lærte det i Kolding. En hvirvel af julepynt og kat med sus i maven. Men uden hverken entré eller spejl.

Historien handler om en kat, der finder husets julepynt og ender som miavende juletræ, der tager en tur i nabolaget, hvor der er andre katte, flødeskumskager og regnvejr. Hjemme ved fru Madsens moderlige barm er der først fy og senere klap til finale. For som der står: »den fik lidt rejer - og lidt trøst/ og faldt i søvn ved hendes bryst«.

Cato Thau-Jensen er loyal over for teksten. Det er han altid. Når han stritter imod, er det med venlighed. Kedsommeligheden lurer, og det er da heller ikke perlebesat alt sammen, men i de bedste opslag forløser tegneren noget af tekstens kringlede pedanteri og sender den dumme kat ud over rampen.

Tegneren er ellers kendt for sine hunde. Pølselignende gestalter, der er spidse i begge ender. Kattens væsen er ham bestemt ikke fremmed, men ikke så længe trøst rimer på bryst.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce