Det er svært at sige, hvad præcis det er, der fænger ved Jonathan Safran Foers 'Everything Is Illuminated' ('Alt bliver oplyst' i Jan Hansens danske oversættelse, Tiderne Skifter). Men sjældent slipper den sit tag i læseren, som tages på en litterær rutsjetur fra fortidens synder til nutidige forbrydelser. Overalt myldrer det med mærkelige hændelser og skæve idéer, men bogens absolutte scoop er dens fortæller, hvis kluntede tag på det engelske får sproget til at slå gnister. Romanen har faktisk to fortællere. Manden med de sproglige gnister er Alex, ukrainer og aspirerende oversætter. Den anden fortæller, der har fået navn efter romanens forfatter, Jonathan Safran Foer, er fløjet fra USA til Ukraine på sporet af den kvinde, som ifølge familiekrøniken skulle have hjulpet hans jødiske bedstefar på flugt fra nazisterne i 1942. Alex og hans blinde bedstefar og den blinde bedstefars førerhund, Sammy Davis, Junior, Junior (!) hyres til at køre Jonathan rundt i hans aners ukrainske fortid, som stødvis afslører hemmeligheder, der implicerer hele rejseholdet. Men det er ikke hele historien. Ind i mellem Alex' nedfældning af begivenhederne i Odessa og hans breve til Jonathan efter rejsens ende dukker en anden fortæller op, som ser det hele fra en anden synsvinkel, nemlig fra landsbyen Trachimbrod anno 1791, til den bliver invaderet og udslettet af nazisterne i 1942. De to historier kulminerer i bogens overraskende klimaks, som får konsekvenser for alle romanens personer.
Virtuel realisme
Lyt til artiklen
