0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Virtuel realisme

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er svært at sige, hvad præcis det er, der fænger ved Jonathan Safran Foers 'Everything Is Illuminated' ('Alt bliver oplyst' i Jan Hansens danske oversættelse, Tiderne Skifter). Men sjældent slipper den sit tag i læseren, som tages på en litterær rutsjetur fra fortidens synder til nutidige forbrydelser. Overalt myldrer det med mærkelige hændelser og skæve idéer, men bogens absolutte scoop er dens fortæller, hvis kluntede tag på det engelske får sproget til at slå gnister.

Romanen har faktisk to fortællere. Manden med de sproglige gnister er Alex, ukrainer og aspirerende oversætter. Den anden fortæller, der har fået navn efter romanens forfatter, Jonathan Safran Foer, er fløjet fra USA til Ukraine på sporet af den kvinde, som ifølge familiekrøniken skulle have hjulpet hans jødiske bedstefar på flugt fra nazisterne i 1942.

Alex og hans blinde bedstefar og den blinde bedstefars førerhund, Sammy Davis, Junior, Junior (!) hyres til at køre Jonathan rundt i hans aners ukrainske fortid, som stødvis afslører hemmeligheder, der implicerer hele rejseholdet.

Men det er ikke hele historien. Ind i mellem Alex' nedfældning af begivenhederne i Odessa og hans breve til Jonathan efter rejsens ende dukker en anden fortæller op, som ser det hele fra en anden synsvinkel, nemlig fra landsbyen Trachimbrod anno 1791, til den bliver invaderet og udslettet af nazisterne i 1942. De to historier kulminerer i bogens overraskende klimaks, som får konsekvenser for alle romanens personer.


De to fortællere har helt forskellige tag på sproget, som skiftevis flyder og halter gennem romanens 276 sider. Alex' forsøg på at skrive idiomatisk engelsk ved flittig (og forkert) brug af synonymordbogen giver hans sprog en kejtet, til tider afsindig og afsindigt morsom stil.

Jonathan er derimod sikker i stemmen, der slynger sig så vildt i arabesker og boltrer sig så uregerligt i vildtvoksende idéer, at sproget får, hvad tøjlerne kan holde - og så lidt til.

Alligevel er det Alex, som fremstår som den mest originale af de to fortællere. Hans forkerte valg af betegnelser får ikke læseren til at stoppe op og mentalt 'rette' hans sprog. Tværtimod får hans skævt vinklede (sammen)sætninger os til at se sproget på ny, og på den måde er bogen i den grad oplysende.

'Everything Is Illuminated' er ikke et mesterværk, men den er præcis så kraftfuld og strittende, som en debutants bog skal være. Kvaliteten ligger i dens naivitet og hæmningsløshed, som til tider får sproget til at rejse sig i neon fra bogens sider. Jeg ved ikke, om den kan holde, denne virtuelle stil, eller om Jonathan Safran Foer kun har én bog i sig. Vi får se.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce