0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vilde syner

Knud Hjortøs sproglige eksplosioner springer med fare for granatchok hos læseren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg var i chok, det mest frydefulde, elektriske chok, da jeg første gang blev ramt som en sitrende tordenkile af Knud Hjortøs rent ud sagt genialske debutroman fra 1899, 'Syner'.

Først må vi altså ned på bedetæppet og fem gange om dagen takke Allah for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, her ved Henrik Schovsbo, for den titaniske og ekstremt vigtige indsats, der sikrer, at en række blændende danske klassikere ser dagens lys i et udstyr og med forklarende noter, der gør de mere tornede steder tilgængelige.

Men i dette tilfælde er der grund til større taknemmelighed endnu; for mens man - selv Brian Mikkelsen - vel snildt kan se nytten og værdien af, at Holberg, Kingo, Andersen, Ingemann og Kierkegaard genudgives, så er der tale om en rent ud sagt visionær genistreg med udgivelsen af Hjortøs på alle måder syrede klassiker.

Sproget! Det er fuldt af de svulstigste, fedeste, mest bizarre og gakkede ordkombinationer, jeg længe har set. Humoren! Den er bimlende gal og tindrende, rungende højlydt. Anslaget! Det er formidabelt, stærkt, bombastisk. Fantasien! En virrende kobling af Hieronimus Bosch og surrealisterne, kaglende koglerier og lune a la Aakjær.


Ser vi på handlingen, er den mildest talt spinkel: der er tale om den unge digters monolog med sig selv og verden og en række ånder. Han taler ikke med, men til medmenneskene, på mange måder lig Nietzsches lidt yngre 'Således talte Zarathustra'.

Alle disse svadaer og voldsomme udbrud kunne nemt være blevet ulideligt patetiske og tæerkrummende kedelige, men de lever og glimter i kraft af Hjortøs vidunderlige humor (der, som en tidlig anmelder træffende skrev, kan tænkes som en blanding af Rabelais og Wied) og hans helt vitriolsk spændstige skrift.

Stavningen er revolutionerende: det tætteste på en indlæringsvenlig skrivemåde, der smyger sig selvindlysende op ad udtalemåden ('psykologisk' hedder »sykologisk«, og sådan er det hele vejen igennem).

I sit efterskrift og i sine noter giver Schovsboe en forbilledligt klar og grundig redegørelse for værkets litteraturhistoriske kontekst, for forfatterens tid, samtid og skæbne, og ikke mindst for den mystiske og skandaløse tavshed, der har omringet det - i sidste ombæring er Hjortø røget ud af 'Danske digtere i det 20. århundrede', en ussel blamage på et i øvrigt strålende værk.

Nå, alt det har nu en mulighed for at ændre sig i kraft af denne vidunderlige udgivelse. Det er en bombe, der atter detonerer med 104 års forsinkelse, og skam få den, der ikke udsætter sig for Hjortø-eksplosionens opkvikkende drøn.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce