I Karl Marx' enestående værk 'Das Kapital' gøres der meget ud af kong Henrik VIII's kyniske omkalfatring af katolicismens økonomiske infrastruktur i England. Her begyndte kapitalismens fortrop med at omstyrte klostervældet, som havde været et socialt sikkerhedsnet og et solidt fattigvæsen for middelaldersamfundets almue og brogede befolkning. I skyggen af Luther og Calvin voksede et nyt borgerskab frem, som pendlede ideologisk mellem en slags kristen socialisme og profitorienteret individualisme. Kong Henriks hårdhændede metoder i denne umenneskelige proces har fået visse historikere til anakronistisk til at kalde ham for renæssancens Stalin! Dramatisk død På denne historiske baggrund har englænderen C.J. Sansom søsat en serie krimier med den protestantiske og pukkelryggede sagfører (og jegfortæller) Matthew Shardlake i den detektivistiske hovedrolle med et ungt brushoved ved navn Mark Poer som sin hjælper. Shardlake er her i den første sag på dansk i den mægtige Lord Thomas Cromwells sold, lutheraner som denne og uforsonlig antikatolsk langt ind i sjælen. Generalvikar Cromwell, ikke at forveksle med 1600-tallets mere kendte med Oliver som fornavn, skyede ingen midler til magt og var sikkert med til at få kappet hovedet af den smukke, franske og ganske uskyldige dronning Anne Boleyn. Cromwell endte senere selv med at dø dramatisk for sine royale rævekager. Skidte knægte Men alt dette ved vor (anti)helt ikke. Han er her i anno 1537 sendt på mission for at undersøge og opklare et mord på en reformert kommissær i et stort katolsk kloster. Og her hersker forfald og fald, korruption og kødets lyst. Det kommer til flere mord, og flere mysterier falder ud af munkenes gemmer. Alt imens får læseren meget at vide om forskellen på vor to store kristne retninger, hvor alt ikke er så ligetil endda. Der var skidte knægte på begge sider, og typisk for romanen er gode protestanter af jævn herkomst, mens den mest kristne katolik er en mørk maurisk munk fra Sydspanien! Hilsen til Eco 'Djævlens værk' lægger sig tæt op ad Umberto Ecos 'Rosens navn', helt villet og bevidst fra forfatterens side, thi sådan lige før midten sender han en intertekstuel hilsen til sit italienske forbillede. Den må læseren selv finde undervejs. Det er dog nemt nok i denne velskrevne og spændende klosterkrimi, der måske ikke er dødspændende i sit klosterbryg, men mere livgivende, gammelklog og langsommelig i sin teologiske morderfærd med protestantismens parvenuer og de katolske kirkefædre, som selv en ærkepuritaner kan have nytte af at læse.