Det er grumme sager, man som læser bliver trakteret med i Mo Hayders 'Væk'. Et tilsyneladende banalt biltyveri udvikler sig til en kidnapning, da bilen indeholdt en 11-årig pige. Da pigen ikke leveres tilbage og endnu en bil med en 4-årig pige forsvinder, går det op for politiet, at det er pigerne og ikke bilerne, der er forbryderens egentlig ærinde. Da sagerne ser ud til at have forbindelse til en tidligere bortførelse og muligt mord, strammes skruen om vicepolitikommissær Jack Cafferys efterforskning.
Skyr ingen midler I hjemlandet England og i USA er Hayders krimier populære, og hun har vundet den amerikanske Edgar-pris (opkaldt efter Poe, hvis nogen skulle være i tvivl) for netop 'Væk', der ligesom forgængeren 'Hud' har den plagede Jack Caffery i hovedrollen og foregår i forfatterens egen hjemegn omkring Bristol. Men man behøver ikke have læst nogen af Hayders foregående bøger for at nyde 'Væk' - bare få sider inde i romanen er man transporteret ind i romanens hæsblæsende nedadgående spiral. Følelsen af, at forbryderen ånder politiet i nakken, var for undertegnede så livagtig, at jeg måtte lægge bogen fra mig en sen aftentime af ren og skær gru. LÆS OGSÅNår krimimørket falder på i solens rige Hayder skyr ingen midler i sine beskrivelser, og selv om det gør bogen barsk at læse, giver det også næring til de mange stemningsfulde atmosfæreskildringer af området omkring The Cotswolds i Sydengland i en grad, så omgivelserne smitter af på og spiller med i handlingen. Men også selve efterforskningen og stemningerne blandt de frustrerede politifolk, der gang på gang må se sig udmanøvreret af den udspekulerede bortfører, er formidabelt skildret. Lige indtil den frygtelige og pludselig helt indlysende sandhed går op for en, er man mystificeret på mest tilfredsstillende vis.
Den egentlige historie Bortførelsen af små børn er et emne, der ikke kan undgå at berøre, men man skal ikke lade sig afskrække af handlingens overflade - når bogens sidste side er vendt, er det ikke fortællingen om de bortførte småpiger, der bliver hængende; det er Hayders beskrivelser af den dødsdrift, både forbryderen og efterforskerne er draget af. Mørket i os alle, både i virkelighedens handlinger og i de forestillinger, vi gør os som læsere. Vi ikke bare frygter det værste, men håber det på samme tid, for vores sult efter gru er umættelig.
LÆS OGSÅMangaens Godfather raser mod nazismen i samlet storværk På den måde er de to forsvundne piger det, man i en Hitchcock-film ville kalde en MacGuffin; et ydre påskud for at fortælle den egentlige historie og for at pege tilbage på læseren. Fik vi den slutning, vi ønskede?