0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Tine Høeg brillerer med sin svære toer

Tine Høeg brillerer med sin svære toer. ’Tour de chambre’ giver et sug i maven, som man kun vil have skal blive ved.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Tine Høeg har tentaklerne ude, når det gælder de magtbalancer og den akavethed og spænding, som hverdagens øjeblikke er ladede med.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi er i slutningen af april/ jeg er lige fyldt treogtredive// ungdommens tredje fase«, med disse sætninger sætter Asta sig selv og situationen i scene. Asta er romanens fortæller og selv forfatter, hun er i gang med den svære toer, som skal handle om en polsk cementkunstner ved navn Lysander Milo.

Det går bare hverken særlig hurtigt eller særlig godt. Og ellers går dagene med at soppe rundt i kunstmiljøet, på date med en dokumentarfilminstruktør, til performances og til oplæsninger med efterfølgende øl og fejlslagne forsøg på at finde nogen at følges hjem med. Det er lidt svært, og det bliver ikke nemmere, når spørgsmålet om børn slumrer et sted. Men Asta er også begyndt at rende ind i gamle bekendte, fra dengang hun og bedsteveninden Mai boede på kollegium sammen. Disse tilfældige møder samt indbydelsen til en mindehøjtidelighed for Mais afdøde kæreste, August, fører Asta på sporet af ungdommens første faser.

Tine Høeg skildrer de ubeslutsomme år mellem ungdom og ansvar med samme følsomme opmærksomhed som i debuten ’Nye rejsende’; igen fanger hun situationer og replikker gennem sine karakteristiske linjebrudte sætninger, en slags præcise glimt, som lyner ned ad siderne. Selv elsker jeg dog den tætvævede tekst og den poesi, som ligner prosaen mest, og derfor skulle jeg vænne mig til Høegs luftige sider. Men så snart man læser sig ind i ’Tour de chambre’, bliver det tydeligt, at Høeg virkelig mestrer linjebruddet. Som når hun f.eks. får forgrund og baggrund til at glide sammen i ét tekstbillede:

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce